Rejsebeskrivelse Australien

22/1

Rejsedag.

Vi har nu pakket det sidste og fået sagt farvel til vores hjem ’Apollo’ gennem de sidste næsten fem måneder. Autocamper er afleveret og vi har fundet Adelaide lufthavn. Lige akkurat som vi skulle til at flyve videre meddeles det at lufthavnen er lukket på grund af uvejr. Så vi ved endnu ikke, hvornår vi kommer videre. Vi skulle gerne nå flyet i Sydney.

Vi lettede 45 minutter forsinket. Det var noget af et uvejr og vi fløj gennem et tordenvejr, så det rystede noget i flyet – ikke lige noget der specielt er sjovt når man ikke kan lide at flyve.

Vi er nu ankommet til Sydney og har fundet gate 25. Dette fly er en time forsinket. Dertil skal lægges tre flyvetimer og to ekstra timer, som New Zealand er foran.

Vi siger nu farvel til Australien efter næsten fem måneders rundrejse og 25886 km.

21/1

Store pakkedag.

I skrivende stund er der kun 30° og klokken er også 22.

Nå men morgenmaden blev spist og så begyndte pakke-dagen. Efter adskillige om rokeringer og flytten rundt på tøj og alt muligt andet har vi nu pakket to kufferter med ca. 22 kg. i hver og enkelt med 18 kg. i. Så er der lidt plads til det sidste i morgen.

Sidst på dagen nåede vi lige en times tid i det lune havvand – grundet det lave vand er det varmt.

Dagens afslutning var bare alle tiders. Vi fandt en strand restaurant lige uden for campingpladsen, der kun har åbent torsdag-søndag. Vi fik en enkelt øl og bestilte bord til lidt senere. En times tid på strandvandring og så var appetitten der til en dejlig schnitzel med grønt og champignon sovs.

Og så var solen i mellemtiden gået ned og sikke nogle flotte skyer. Helt røde. Hold op en afslutning. Ikke de flotte solnedgange men vi har så set de flotte røde skyer bagefter.

I morgen bliver det store rejsedag.

20/1

Rolig dag.

I dag har vi været en tur nede ved Glenelg. Det er her dem fra byen tager ud og slapper af. Vi gik en tur på stranden. Her var der unge mennesker, der sprang i vandet fra en høj mole. Der var nogle meter ned – måske 7-8 meter. Det så vildt ud. Og så kom der også rokker. Det satte lige en dæmper på det hele. Bagefter fik vi en enkelt øl oppe i byen.

Da vi kom tilbage til campingpladsen var vi nede ved vandet og bade. Det var meget lavvandet, så derfor var vandet varmt at bade i.

19/1

Adelaide.

En rigtig stille og rolig nat. Der var ingen larm og inden lys ud over månen. Og så var det stjerneklart. En perfekt afslutning på ’ude-nætterne’.

Vi kørte tilbage til Seppeltsfield, hvor der var rundvisning halv tolv. Den var vi lige med på. Der var desværre ikke så meget at se. Vi fik vist det rum, hvor man kan holde fest. Og så fortalte guiden ellers alt muligt uinteressant. Dog fik jeg med, at Victoria er det eneste område, hvor man vander nedefra. Man har gravet vandingsanlægget ned i jorden og vander derfra. Til sidst på turen var vi nede i vinkælderen og så nogle af de store fade. Hernede var der en speciel rødvin. Druerne blev håndplukket og der blev max. Lavet seks fade om året – nogle år slet ingen. Og de blev solgt til bare $180 flasken. Og så lavede de ét fad portvin hvert år. De skulle lagre i 100 år. En lille flaske kunne man købe for bare $700. Og til sidst så vi en flaske vin som bare kostede ¬$10.000 (verdens dyreste vin) Efter denne rundvisning var der prøvesmagning, både af vin og portvin. Der var 7 forskellige smagsprøver. Så vi tog lige en frokost inden vi kørte videre.

Og videre blev til Port Adelaide. Her så vi en del gamle huse og gik en tur. Og vi nåede lige på søfartsmuseum inden de lukkede.

Og endelig har vi nu fundet en campingplads nær havet, hvor vi vil tilbringe de sidste tre nætter vi er i Australien. Og varmen er kommet tilbage. Der har været mellem 35°-40° hele dagen.

18/1

En tur i vindistriktet.

En dejlig morgen med flot udsigt. Vi har forladt Cape Jervis og kørt op langs vest siden. På vejen så vi et Budda sted. Efter frokost var vi nået op i vindistriktet Barossa Valley. Her kørte vi rundt og kunne se den ene vingård efter den anden og en masse vinmarker. Vi var inde flere steder men desværre er der ikke rigtig nogen steder, der er rundvisning længere. Efter en tur på informations centeret har vi nu fundet en vingård, hvor der er rundvisning i morgen. Vi har fundet en udsigtssted, hvor vi vil overnatte.

Vi har overnattet alle mulige og umulige steder – vi manglede bare ude blandt nogle køer. Det gør vi så nu. Lige ved siden af Edens have.

17/1

En stille dag.

Vi tog os rigtig god tid på campingpladsen her til morgen, så det blev godt op af formiddagen inden vi kom videre. Vi kørte lidt rundt på øen Hindmarch Island, hvor vi bla. var ude at gå på stranden og ude i meget lavvande.

Vi fortsatte ned til Victor Harbor. Her brugte vi en del tid da vi var over på øen Granite Island. En lang gangbro førte over til øen. Der var en sti rundt på hele øen så vi gik en rundtur og så en del udsigter og klipper.

Videre ned mod Cape Jervis. Det er herfra færgen til Kangaroo Island sejler fra. På vejen derned tog vi lige en seværdig grusvej på ti kilometer. Helt ude på spidsen ved Cape Jervis er der et fantastisk udsigtspunkt. Vi valgte hurtigt, at det var her, vi ville slå lejr for natten på den store parkeringsplads. Der var længe udsigt til den helt store solnedgang i vand, men den udeblev da der kom en masse skyer ind over. Men det vi manglede i solnedgang fik vi bagefter med røde skyer. På et tidspunkt var der røde skyer 360° rundt på himlen. Det var rigtig flot.

16/1

Køretur.

Vi er nu kørt fra Cape Buffon og nord på op langs kysten. Vi var lige et smut ude ved Biachport, hvor vi spiste morgenmad. Herfra gik turen nordpå igen. Vi så bla. flere udtørrede søer, hvor der lå et lag af salt ovenpå. Vi fortsatte turen helt op til Hindmarch Island, hvor vi har fundet en campingplads, hvor vi har set nogle flotte solnedgangsskyer.

15/1

En rigtig kold nat – midt om sommeren.

Da det alligevel var koldt kunne vi lige så godt starte bilen (og få lidt varme) og så kørte vi ned til syd kysten igen. Vi havde sat gps til Princess Margaret Rose Cave. Endnu en grotte som Dorthea og jeg gerne ville se. Vi blev lidt forvirret da tiden hele tiden skiftede med ½ time fordi vi kørte op og ned af grænsen mellem to territorier. Men vi nåede ned og fik rundturen kl. 12. Det var en ganske udmærket flot grotte med mange store stalaktitter og stalagmitter. Vi var kun 150 meter inde i grotten og skulle så samme vej tilbage. Men det specielle ved denne grotte var, at vi faktisk gik lige ved siden af de flotte klippevæge og kunne nemt havde rørt ved dem – men det må man jo ikke. Der var en enkelt stalagmit, som var anslået til at veje 55 tons.

Efter denne tur kørte vi ud til Blue Lake. Denne sø var virkelig blå. Årsagen til det blå vand skulle være et vulkanudbrud for ca. 4000 år siden. Vi vandrede en lille tur rundt om søen – 5 km.

Til sidst her til aften har vi set Cape Buffon. Nogle forrevne klipper, som dog var seværdige. Vi har også fundet et sted herude at overnatte.

14/1

Grampians National Park.

Vi er nu kørt ind i landet og kulden er vendt tilbage. 14° fra morgenstunden.

Første stop var Boroka Lookout. Der var en udsigt men ellers ikke så meget. men stedet vil blive husket for de bare 11°.

Så gik turen videre til Mackenzie Falls. Her så vi først et lille vandfald og bagefter så det store Mackenzie vandfald. Det var virkelig et besøg værd. Vi gik ned af alle de mange trapper helt ned til bunden af vandfaldet. Det var rigtig flot. Vi brugte 1½ time bare på at se på vandfaldet og gå en lille tur. Efter en frokost ville vi lige ud og se udsigtspunktet ud over vandfaldet. Vi kom halvvejs og så regnede det ellers. Vi løb tilbage og havde lige skiftet tøj da det så var tørvejr. Vi vågede og gik ud igen. Vi nåede helt derud denne gang. Ikke så flot oppe fra. Og vi nåede lige netop tilbage inden det igen styrtede ned.

Herfra tog vi til Balconies. Det er en klippe-balkon, hvor der er en rigtig god udsigt ud over dalen med alle træerne.

Til sidst på dag var vi en tur oppe på Mt William. Det højeste bjerg i Grampians N.P ( 1164m. højt). De sidste ca. to kilometer skulle vi gå. Der stod, at det var stejlt at gå op, og jeg skal da lige love for, at det var stejlt. Lige fra starten og alle de totusinde meter steg det helt vildt.

Vi har nu fundet et udkigspunkt halvvejs nede af bjerget, hvor vi overnatter. I skrivende stund er det kun 7°, så det bliver nok en kold nat.

Vi er i dag halvvejs på vores oplevelsesrejse. 140 dage i Australien og 140 dage tilbage til resten af jordomrejsen.

13/1

Great Ocean Road – og videre.

Jeg var lige en morgentur nede ved London Bridge igen for at se noget solopgang på klipperne. Og der var stadig rigtig store bølger ind mod klipperne. Morgenmad og videre til The Grotto. Her var vi heldigvis alene nede og kunne nyde det. Det var en åben grotte, hvor man kunne se ud gennem et stort hul i klippen ud på havet. Det var rigtig flot at se på og nyde. Og så skulle jeg og Dorthea lige prøve at kravle over hegnet og op oven på. Og ned i selve grotten var der også et hegn, som nemt kunne forceres. Vi skulle jo se det, der var at se.

Efter grotte-turen var næste stop byen Peterborough. Her var vi nede på stranden. Der var mange flotte klipper liggende rundt lidt ude for stranden og det bevirkede, at de store bølger ikke kom helt ind til standen. Dorthea og jeg skulle lige prøve en dukkert – det var koldt – men det nærmeste land sydpå er jo også sydpolen.

Efter en dejlig dukkert gik turen en kilometer videre ud til Bay of Martyrs. Her var der ligesom ved de andre stop en masse klipper ude i vandet. Her var der engang et skib, der gik på grund – der af navnet. Igen rigtig flot.

Efter at have dvælet lidt lå den næste bay ca. 500 længere ude ad vejen. Denne gang Bay of Islands. Og sidst men ikke mindst var der Boat Bay, hvor vi så de samme klipper som ved Bay of Islands bare fra en anden vinkel.

Great Ocean Road er en rigtig stor oplevelse.

Turen er nu gået videre nordpå til Halls Gap i Grampians National Park, hvor vi alle lige nåede en dukkert i poolen. Varmen er nu vendt tilbage. I dag har vi målt 44,5° men også et gevaldigt uvejr med gevaldig sandstorm.

12/1

Klipper - klipper - klipper.

Dagen i dag har budt på rigtig mange klipper. Efter en god nat i det fri var første besøg Gibson Steps. Her stod der to klipper ude i vandet. Man kunne gå forbi klipperne og videre om til en lille grotte. Flotte klipper.

Næste stop var de Tolv Apostle. Her har der engang været tolv klipper ude i vandet men nu er der ca. syv tilbage. Vandet har formået at ødelægge de andre. Det er et imponerende syn at se alle de mange store klipper ude i vandet.

Herefter gik turen til Loch Ard Gorge. Her var der også en del flotte klipper. Vi kunne gå en rundtur oppe på fastlandet og se alle klipperne. Flot flot. Dorthea og jeg var også en tur ude og bade lidt. Men der var bare store bølger så det blev ikke til så meget.

Lidt videre om til Mutton Bird Island. Først et lookout og så ned til Thunder Cave. Rigtig flot at se de enorme bølger slå ind mod klipperne. Efter lidt tid gik vi videre ned til Sherbrooke river. Her var der enorme bølger, der slog ind mod klippen og kastede et kæmpe flot vandskum op over klippen. Jeg stillede mig en fem meter fra kanten. Men pludselig kom en enorm bølge og slog ind mod klipperne. Det gav en del vand hen over klippen, hvor jeg stod, så jeg blev meget våd (se billeder).

Her sidst på dagen er vi først kørt til The Arch. Igen flotte klipper og store bølger der slår ind mod disse klipper. Det bliver man aldrig træt af at se på.

Til sidst her i aften har vi set London Bridge. Klipper ude i vandet. Her har en klippebro engang forbundet fastlandet med klipperne. I 1990 faldt klippebroen ned og turisterne ude på klippen måtte hentes ind med helikopter. Vi våger at overnatte her selvom det måske ikke er helt lovligt.

Og sikke en fantastisk solnedgang endnu en aften.

11/1

Efter en god nat med lyden af havets brusen er vi nu kørt videre af Great Ocean Road. Vi har set flere udsigtspunkter. Det er noget at en flot vej at køre. Vi kørte gennem det område som for nyligt var hærget af en kæmpe skovbrand. Som det ses på billederne har branden været meget tæt på husene i området. Vi har senere fået at vide i dag, at det fortsat brænder i baglandet. Og redningshelikoptere flyver stadig med vand for at slukke brænden.

Efter at have kørt lidt til kom vi til varde-land. En hel strand var fyldt med varder. Så camperen parkeret og endnu engang ud og se og opleve. Der var rigtig mange. Lige fra de helt små til de helt store.

Vi tog lige en afstikker fra Ocean vejen og ned til Cape Otway. På vejen derned var der en masse koalaer, som sad oppe i træerne. Så vi stoppede en masse gange for at se på disse dyr.

Vi kom ned til Cape Otway og her var det ikke kun fyrtårnet, der var at se på. Vi var inde i fyrmesterens hus, som nu er et museum. Telegrafstationen og selve fyret så vi naturligvis også.

Vi har nu fundet en sidevej til den store vej, hvor vi og en masse andre har slået lejr. Lige inden de 12 apostle. Og sikke en flot solnedgang ud over vandet.

10/1

Så nåede vi Great Ocean Road.

Vi har bare kørt firs km. på vejen indtil nu. Men jeg skal lige love for, at det er flot. Der er rigtig mange klipper både på strandene og ude i vandet. Det er et flot syn.

Vi gjorde hold ved et fyrtårn, som vi også var oppe i. Flot udsigt. Og ellers har vi gjort hold ved en masse lookout. Vi har fundet en plads langs vejen, hvor vi har slået lejr for natten.

9/1

En dag i Melbourne.

Vi tog toget fra Geelong og ind til Melbourne – en times rejse. Det sidste stykke helt ind til centrum kørte vi med sporvogn. Her inde i centrum sad der fire brødre (11-16 år) og spillede. De var virkelig gode og det lød godt. MixedUpEvrything.

Vi gik lidt videre til Eureka Skydeck 88. 88 etager. Det er den højeste bygning syd for ækvator fandt vi ud af bagefter. 297 højt. Og der var rigtig god udsigt fra toppen – det var også meget højt oppe. Efter dette kig ud over byen, gik vi tilbage af strøg-gågaden og over floden Yarra River. Vi var lige inde og se St. Paul’s Cathedral, en anglikansk kirke. En stor og flot kirke. Der var i øvrigt en masse brudepar rundt omkring i bybilledet og parkerne og flere limousiner.

Videre herfra gik vi ned langs floden, hvor der var en masse boder, hvor de solgte al slag mad. Vi fortsatte over i parken Fitzroy Gardens. Her var vi først lige inde i et væksthus med en masse blomster – lige noget for Ulla. Og bagefter så vi Cook’s Cottage. Det skulle efter sigende være kaptajn Cooks mors hus, der er blevet flyttet hertil fra England. Det er i øvrigt den ældste bygning i Australien. Det var et meget interessant lille hus, hvor vi kunne se køkken og stue og Dorthea kunne prøve at blive klædt i dragter fra dengang.

Herfra gik vi tilbage til floden og boderne. Der var nu begyndt noget samba. Og det både med mavedans af letpåklædte damer og samba trommer. Og der var nu rigtig mange mennesker.

Efter at have betragtet sambadansen et stykke tid gik vi tilbage til gågaden, hvor der nu var en masse gøglere med alle mulige kunster. Dorthea fik lavet en hest ud af balloner og hun blev tegnet af en tegner. Det ligner faktisk rigtig godt. Og der var sabelslugere og en med en cykel, som styrede modsat af, hvad man drejer.

Efter en hel dag og mørket havde lagt sig, så vi kunne se alle lysene, tog vi igen toget hjem til autocamperen.

8/1

Lidt afslappende dagen efter den hårde dag i går.

Dorthea og jeg spillede frisbee i formiddags inden vi kørte nordpå. Vi har taget det stille og roligt til Melbourne. Lidt inden byen ville Ulla gerne at vi byttede, så jeg kørte ind gennem byen. En by med over fire mill. indbyggere. Vi er nu kørt videre vest for byen og ned til Geelong, hvor vi overnatter.

7/1

14 dage igen – det var det store spørgsmål i dag. Køre vest på eller prøve lykken igen nede ved Wilsons Promontory. Informations centeret gav ikke meget håb – overskyet og regn. Vi så på vejrudsigten på telefonen – måske lidt sol sidst på dagen i morgen. Vi tog chancen og kørte ned mod sydspidsen igen. Vejret var ganske godt og der var egentlig ikke så mange skyer. Da vi kom helt ned til Tidan River var der kun ganske få lette skyer tilbage. En hurtig omgang frokost og så med bussen op til parkeringspladsen ved Mt. Oberon, som bjerget hedder. (man må ikke selv køre derop)

Fra parkeringspladsen midt på bjerget er det 3,5 km. til toppen. Dette lange stykke går kun op og op. Og selv om temperaturen ligger på ca. 21° så kommer man til at svede og det er hårdt. Vi nåede toppen – men skyerne havde indhentet os, så det var overskyet på toppen. Vi så tiden lidt an og ind i mellem var der lidt huller i skyerne så man kunne se lidt. Men lige pludselig efter ca. tre kvarter lettede alle skyerne og så skal jeg lige love for at alle fotoentusiasterne fik kameraerne frem incl. mig selv. Og det forblev klart i næsten halvanden time. Til sidst begyndte der igen at komme skyer. Jeg skal lige love for at det var hele turen værd at komme helt op på toppen. Det var imponerende flot. En fantastisk udsigt ud over land og hav og øer rund omkring.

Vi har været der – og vi har set udsigten.

Sidst på dagen kørte vi om til Picnic Bay og lookout. Herfra kunne man gå ned til Whisky Bay. Her lå en masse store klipper, som Dorthea og jeg brugte en del tid med at klatre på.

Til sidst skulle vi se en solnedgang – men som så ofte var der desværre skyer i stedet for blå himmel. Vi er nu kørt lige uden for parken og overnatter samme sted som for to dage siden.

6/1

Nu har vi været på sydspidsen. Tidal River. Silende regn, kulde og lavt hængende skyer. Men vi har været der. Vi var ikke oppe på bjerget da skyerne hang halvvejs ned af bjergsiden. Vi så et par udsigtspunkter. Og vi var nede på stranden Squeaky Beach. Her nede på stranden var der kæmpe store klipper, som vi klatrede på og gik rundt i mellem. Fra stranden var der også en flot udsigt ud til nogle øer et stykke ude. Skyerne stoppede lige ved vandkanten, så ud over vandet og over mod øerne skinnede solen fra en skyfri himmel. Herefter gik turen – i regnvejr – videre mod øen Phillip Island.

Her kørte vi rundt på øen inden vi her til aften var ude og se pingviner komme op fra havet. De kommer ind til bredden i flokke på mellem fem og tyve stykker ad gangen. Det er mere trygt når de er i flok. Hvis en af pingvinerne bliver bange og vender om ud i havet, gør alle de andre i flokken det også. Det er meget skægt at se. Udfordringen er at kommer over strand sandet, da de på dette stykke er meget udsatte for rovfugle. Når de først er kommet op i baglandet er der ingen fare længere. Desværre måtte vi ikke fotografere – så det blev kun til et enkelt billede.

5/1

Endelig blev det tørvejr.

Vi begyndte vores udflugt ved Cape Conran. Først var vi nede ved nogle mindre klipper, der lå på stranden. Her gik vi en rundtur. Bagefter fandt vi nogle rigtig store klipper. Vi tog alle en klatretur på klipperne. Det var rigtigt sjovt, specielt for Dorthea og det var et flot syn med alle disse store klipper.

Herefter gik turen videre til byen Bairnsdale, hvor vi så den katolske kirke Saint Mary. Der var rigtig flotte malerier inde i kirken. Julekrybben stod der endnu.

Her sidst på dagen er vi kørt de godt to hundrede kilometer ned til Wilsons Promontory national park, som vi skal se i morgen. Vi har camperet lige uden for.

4/1

Regn – regn – regn. Man kan se på satellitbilledet, at der er et kæmpe uvejr over det sydøstlige Australien.

Det har i skrivende stund nu regnet i over 30 timer uafbrudt. Nogle tidspunkter normal regn som vi kender det hjemme fra og andre tidspunkter har det været skybrud som jeg aldrig har set før – feks. i sidste nat. Og så var det, at vi vågnede da det begyndte at dryppe ned på vores dyner fra loftvinduet. Nu kunne vi ikke længere holde vandet ude – øv. Nu var der ikke andet at gøre end bare køre videre uden at se så meget. Klipper i massiv regn er ikke så flotte igen. Vi fortsatte ned langs kysten ad seværdighedsruten nr. 9 og videre ind på hovedvej A1. Vi har forladt New South Wales og er kørt ind i Victoria delstaten. Her har vi taget en afstikker til Burhan.

Vi nåede lige netop op til byen i tide til, at Dorthea og jeg kunne få en rundtur i Burhan Caves. Det var en rigtig flot grotte med mange formationer af stalagmitter og stalaktitter inden i. Efter rundvisningen gik turen igen ned ad den gamle og snoede vej, ned mod havet. Her har vi nu fundet en campingplads i byen Orbost. I dag har det kun været 16-18° - noget at en kold sommer i Australien.

3/1

En dejlig morgen, hvor vi kunne ligge og høre de store bølger bruse ind mod klipperne.

Vi er nu kørt ned til Narooma. Her ligger Chevron Rocks. Dem skulle vi havde set – men nej – styrtende regn fra middag og frem. Vi har valgt at stoppe for i dag og håbe på bedre vejr i morgen. (billedet - heldigvis ikke vores bil)

2/1

Bye to Sydney. Farvel til vores værtspar. We are on the road again.

Efter afsked med værtsfamilien kørte vi sydpå. Første stop i dag var Memorial Lookout med en flot udsigt lang kysten. Næste stop var Sea Cliff Bridge. En bro bygget ved siden af klippen ud mod havet. Flot udsigt fra broen og flot at se broen fra enden af den. Efter en lille stund her gik turen ned til Bombo. Lige øst for ligger Cathedral Rocks. Nogle fantastisk klipper der rager et stykke ud i havet. Ikke nok med at klipper er flotte i sig selv men når flere meter høje bølger slår ind mod, så er det bare ren oplevelse. Det var virkelig så enestående, at jeg satte mig ned en times tid og så ud på det vældige hav der slog ind mod klipperne. (se billederne)

Ikke langt herfra ligger Kiama Blow hole. Denne gang var det tørvejr og vi fik virkelig set det. Når der er så store bølger, som slår ind mod klipperne, så finder vandet de huller der er. Her bliver vandet så blæst højt op i luften. Det er rigtig flot at se. Efter dette kig var der en masse klipper, som vi naturligvis måtte ud at gå på.

Lige ved siden af var der en rock pool. Vanden var lidt koldt men Dorthea og jeg måtte i. Der var store bølger, der slog ind mod klippen og skumsprøjt blev sendt højt hen over klippen. Det var rigtig flot men måske ikke helt ufarligt.

Vi har nu igen fundet Black Head, hvor vi overnatter.

1/1

I dag har vi holdt nytårsdag. Og bare slappet af i Blacktown hos vores værtsfamilie.

31/12

Godt nytår.

Så nåede vi nytårs aftens dag. Vi ville fejre nytår inde i Sydney. Så vi kørte først ind til byen omkring middag. Da vi satte bilen ved stationen var der 32,5° - og det er nytårs aften.

Da vi kom ind til Sydney begyndte vi eftermiddagen med en tur i den kinesiske have. Her var der et sted, hvor man kunne prøve rigtige kinesiske dragter og klæde sig ud som fine kinesere. Det skulle vi naturligvis prøve. Vi gik også en rundtur i parken med tøjet på. Det var lidt specielt og meget varmt. Men det var en oplevelse.

Herefter gik gåturen ned gennem byen ud mod operahuset. På vejen var der skilte med at der allerede var fyldt op, så der kunne vi ikke komme ud. Vi fandt heldigvis et sted ved Circular Quay med rigtig fin udsigt til Harbour Bridge. Vi var nede ved Circular Quay ca. kl. 17 – syv timer inden midnat og der var stuvende fuldt over alt. Det var imponerende så mange mennesker der var. Nå men vi havde så syv timer, der skulle fordrives. Heldigvis var der en lille forsmag på fyrværkeriet allerede kl. 21. Og endelig efter syv timer i menneskemængden var der nedtælling til kl. 24. Og så begyndte fyrværkeriet – både fra Harbour Bridge og fra Darling Harbour. Det var et rigtigt flot fyrværkeri, der varede i 12 minutter. Dog synes både Ulla og jeg, at der manglede prikken over i-et til sidst. Men flot var det. At stå syv timer – og for nogles vedkommende mange flere timer – for at se et fyrværkeri på 12 minutter, det er lang tid at vente. Men vi fik stemningen med. Hvis man havde bestilt bord for længe siden kunne vi også haft siddet på en af de dyre restauranter, men vi havde ”desværre” ikke bestilt bord.

Efter en lang dag og aften var vi hjemme igen kl. 2.30 og så var der jo ikke lang tid til dronningens nytårstale (kl 4 lokal tid), så den valgte vi lige at se også inden vi gik i seng.

30/12

Endnu en dag i Sydney. Og dagen i dag har stået på kø, kø og atter kø. Ligegyldigt hvor vi vendte os hen var der bare mange mennesker. Og ligegyldigt hvad vi ville – enten med en færge, købe frokost eller op i tårnet, så var der kø og kø.

Vi ankom igen til Sydney efter de tre kvarters togtur. Sydney Tower Eye – og så ind og spørge om der var mulighed for en Skywalk. Men nej, alt udsolgt til en gang i januar – faktisk samme svar vi fik, da vi ville op og gå på Harbour Bridge. Nå vi stod i kø for at komme op til udsigts-etagen. Men lige pludselig var det hele gået i stå, så vi tog færgen over til Manley Beach. Der var rigtig mange mennesker, og de fleste skulle over at bade. Stranden var helt fyldt op med badegæster. Vi tog en strand promenade tur inden vi lige fik en is ved Royal Danish Icecreme.

Vi tog tilbage til byen igen og denne gang fik vi lidt mere held til at komme op i Sydney Tower Eye. Da vi endelig havde købt billet og var kommet ind var klokken et kvarter i syv om aftenen.

Der var lige en 4D-film til at begynde med inden vi tog elevatoren op til toppen. Der var en fantastisk udsigt ud over byen fra toppen. Vi så en stor luksusliner sejle ud gennem havneområdet og ud i det åbne hav. Grundet det sene tidspunkt havde vi held til at solnedgang. Det var rigtig flot – lidt specielt med de skyformationer, der var. Og så vi alle lysene over Sydney.

29/12

Dagen i dag er blevet brugt til sejlads. Efter tre kvarters togtur ind til centrum af Sydney tog vi først en lille bådtur på tre kvarter. En bådtur rundt i det inderste af Sydney. Herefter tog vi på et lidt længere bådtur – det var faktisk en tur på 1½ time hver vej. Denne tur sejlede ud forbi det olympiske stadion og videre næsten helt ud til, hvor vi bor. Det var en rigtig flot sejltur.

Efter sejlturen gik vi en tur på Darling Harbour for at set stedet ved dagslys og mærke stemningen. Knap så mange mennesker som juleaften.

Vi sluttede dagen af på Slip In. Ikke så langt fra Darling Harbour fandt vi Slip In – det sted, hvor Frederik og Mary første gang mødte hinanden. Der var også sat en messing plade op på forsiden af huset, som beskrev, at dette var stedet. Vi gik gennem pubben og ned ad en trappe til gårdhaven. Det må have været her – vi fik en øl eller to (måske som dengang). Og en gang aftensmad – husets burger – dejlig mad. Og så gik turen ellers de tre kvarters togtur hjem igen.

28/12

En bustur ind og så var vi i centrum af Sydney. En rask gåtur og så var vi ved operahuset - arkitek Jørn Utzon. Det er noget flot, når man ser det udefra. Og der var mange mennesker i området. Vi købte billet til en rundvisning, da man skal på guidet tur for at se operahuset indenfor. Rundvisningen tog en times tid. Og ligeså flot huset er udvendig, ligeså intetsigende er huset indenfor. Jeg var blevet forberedt på det inden vi gik ind, men alligevel var det noget af en skuffelse at gå rundt.

Efter denne rundvisning var det tid til frokost. Vi skulle lige prøve et sted i nærheden af operahuset. Og ja her vidste de godt hvad de skulle have for et måltid mad. Men nu har vi prøvet at mærke stemningen.

Herefter gik vi en rundtur i The Rocks – den gamle bydel. Her var der en masse boder.

27/12

Vi begynder dagen med en rask lille grottetur. Igen en tur på 1½ time. Knap så stor grotte men masser at se på. Det er rigtig flot med alle disse forskellige formationer. Efter turen skyndte vi os at køre igen. Vejen lukkes i 1½ time ved middagstid grundet de store turist busser, som kører derud. De sidste ti kilometer ud til grotterne er meget smal så ingen kan passere samtidig med en bus. Det er også noget besværligt at passere når jeg kører med autocamperen. En enkelt bil er kørt ind i os da han åbenbart skulle skynde sig. Et andet sted blev jeg nødt til at køre helt ind til klippevæggen for at de store fire-hjuls-trækkere kunne køre forbi. Efter endnu en times tid var vi tilbage ved byen Katoomba.

Her ligger Scenic World. Det er et sted, hvor der er en svævebane hen over en kløft og vandfaldet fra i går. (Skyway) Der var en fantastisk udsige ud over kløften, når man blev trukket over. Så var der en svævebane (Cableway), som gik ned til Jamison Valley. Med denne lift var der også et flot view ud over. Og sidst var der en togbane ned til en for længst forladt mini mineby. Denne togbane har verdens største stigning på hele 52°. Det var en rigtig flot tur de to minutter togturen tog. Vi prøvede alle tre ting to gange og til sidst tog Dorthea og jeg lige et par ekstra ture med togbanen.

Da vi kom til Scenic World var der mange mennesker og da vi forlod igen var der kun 11°.

Vi er nu her sent på aftenen vendt tilbage til Blacktown igen.

26/12

Nu blev det igen ’hverdag’ og tid til vandfald og udsigter.

Vi er kørt fra Blacktown og ud til Blue Mountains. Vi kørte ud til Katoomba. Her var der en fantastisk udsigt ud over bjergene. Man kunne se det blålige skær, som navnet antyder. Og vi så de ’tre søstre’ – tre klippeformationer. Herefter gik vi ½ times tid om til et vandfald. På turen var der rigtig flotte udsigter ud over dalen. Vi nåede om til et kaskadevandfald. OK – vi har set noget, der har været flottere. På vejen tilbage begyndte det at regne. Da vi kom tilbage var der et lille ophold i regnen og det betød at vi kunne gå helt ned til de ’tre søstre’. Men på vejen tilbage begyndte det igen at regne og jeg skal lige love for at det regnede – det er det som vi i Danmark betegner som skybrud. Og ja det varede i næsten tre timer.

Vi kørte over til Jenolan Caves, hvor der er flere forskellige grotter. Og vi nåede lige netop at se den ene af grotterne. En 1½ times guidet tur. Men hold da op, hvor var den grotte flot. Det var alle pengene værd (se billeder).

Der var alt, hvad en grotte skal indeholde med alle mulige formationer, som tilkendegiver, at det er en drypstenshule.

Vi overnatter på parkeringspladsen med mindre ’Ranger’ kommer og jager os væk.

25/12

Vi blev vækket af en af børnene vi bor hos. Hun sagde at hendes forældre gerne ville have vi skulle komme ind. Det viste sig, at forældrene til konen i huset var der. Så vi spiste morgenmad sammen alle sammen. Det var rigtigt hyggeligt.

I eftermiddag har vi været inde ved den olympiske by igen. Her gik vi rundt i godt to timer. Det må have været imponerende intenst dengang i år 2000 ved OL. Det er faktisk en by i byen. I dag virker det næsten som en hel spøgelsesby. Der er dog enkelte af stadions, der bliver benyttet. Men det virker meget tomt.

24/12

JUL.

Så blev det endelig jul – det har Dorthea ventet længe på.

Om formiddagen hyggede os lidt sammen med den familie vi bor hos. Efter frokost kørte vi ud til den danske kirke. Her var vi ude en halv time inden gudstjenesten. Det var dejlig solskinsvejr og folk stod og skålede og sagde glædelig jul. Jeg nåede også lige en enkelt glad. Det var en rigtig dejlig gudstjeneste men lidt underligt at synge ”Det kimer nu til julefest” i 30° varme og bagefter gå fra en kølig kirke og ud i varmen.

Efter gudstjenesten kørte vi ind til Sydney centrum – tre kvarters kørsel. Der er masser af parkeringshuse men ikke beregnet til en autocamper. Efter en times kørsel rundt i Sydneys gader var vi heldige at finde en plads i en sidegade, hvor vi lige netop kunne holde. Vi var ellers lige ved at opgive.

Vi gik ned til Darling Harbour. Og jeg skal lige love for der var mange mennesker. Specielt børnefamilier var der mange af. Efter vi havde gået en lille rundtur på havnen, stod vi og så på et show af nogle amerikanere. Midt under showet skulle de bruge nogle fra publikum – bla. to høje hvide mænd. Jeg stak desværre op i menneskemængden, så de fik hurtigt øje på mig. Jeg blev hevet med ind. Her skulle jeg og den anden høje hvide mand lave nogle dansetrin sammen med en af amerikanerne – foran jeg ved ikke hvor mange hundrede mennesker.

Efter dette optrin fandt vi et sted at spise. Og da klokken blev ni var der fyrværkeri. Det var flot. Og i det hele taget var det flot med alle lysene på havnen.

Nu var det tid for hjemturen. Også en tre kvarters kørsel. Efter vi kom hjem hyggede vi os nogle timer med gaver, julesange og et glas gløgg – købt i den danske kirke.

En anderledes men en uforglemmelig juleaften.

23/12

I dag har været lidt bedre vejrmæssigt. Lidt varmere og knap så meget regn.

Vi var lige ude og besøge den danske kirke. Det er et forholdsvis lille hus. Det er en kirke, der ikke får støtte fra Danmark. Vi mødte præsten og en medhjælper.

Herefter var vi inde og se det olympiske stadion. Vi fik en guidet tur på 1½ time. Det var rigtig spændende at gå rundt og samtidig få en masse at vide. Vi var oppe på øverste tribune – 60 meter oppe. Vi var på 3. etage, hvor vip. holder til. Og vi så tv-rum og presserum. Vi var nede på selve stadion. Stadion er lavet lidt om siden OL. Cindersbanen er fjernet og de to nederste etagers tilskuere kan kører ca. 15 meter frem i hver side, så på den måde er stadion blevet mindre. Det var oprindeligt bygget til 110.000 tilskuere men nu kan der kun være 83.000 tilskuere.

Her til aften spiste vi sammen med vores værter.

22/12

Endnu en heldags regn.

Vi kørte fra Black Head i formiddags og op til Kiama Blow Holes. Desværre regnede det helt vildt, så vi fik ikke set ret meget af det. Så vi kører nok forbi når vi kører syd på igen. I stedet for er vi kørt stille og roligt videre nord på og lidt vest for Sydney – ud til Blacktown. Vi havde mødt en familie i Cairns som havde inviteret os. Der har vi været i aften og sover uden for deres hus i autocamperen.

Håber på mindre regn i morgen – og lidt varmere. Temperaturen i dag har været mellem 15 og 19 grader.

21/12

Første dag med heldagsregn. Allerede i nat begyndte det at regne. Og først her ved fem-tiden er det nogenlunde opholdsvejr. Vi har kørt en stille og rolig tur så tæt på østkysten som muligt. Godt hundrede km. er det blevet til og vi er nu havnet ude ved Black Head, som ligger lige uden for Gerroa godt hundrede km. syd for Sydney. Her ude har vi tilbragt eftermiddagen med spil og set ud på det brusende hav og Ulla har hygget sig med en god bog. Der er en helt enestående udsigt ud over en klippeplatform, hvor vandet slår ind mod. Og skumsprøjt ud over klippen. Det bliver man aldrig træt at se på. En rigtig god udsigt hele eftermiddagen og forhåbentlig en dejlig morgenudsigt.

20/12

Og så lige en stille og rolig dag rundt i Ulladulla. Sidst på formiddagen kørte vi ud til et sted, hvor der lå klipper lidt ude i vandet og sørgede for at de store bølger ikke nåede ind til land. Inde bag disse klippestykker kunne man så bade i roligt vand. Når havet med dens store kraft slog ind mod klipperne var der et flot skumsprøjt hen over disse klipper. Et andet sted var der lidt lavere Platou klipper med fem cm. vand ovenpå. Det var det vand, som var slået ind over de forreste klipper. Her kunne man gå helt ud til frontklipperne. Det var rigtigt flot at se.

Efter denne tur ville vi lige se om der var de fossiler, som der stod i bruchuren – vi fandt ingen. Så vi tog ud til fyrtårnet og her var der også klipper ude i vandet samt skumsprøjt, og et par billeder blev det også til.

Her til aften er det igen en af de ’efterårs’ storme, hvor alt flyver rundt og grene falder ned på taget af bilen.

19/12

Endnu en dejlig morgen med rigtig god udsigt. At stå om natten og kigge ud over alle lysene – det er et flot syn.

Efter morgenmaden har vi nu forladt Canberra og Australian Capital Territory, som området faktisk hedder. Vi er nu igen kørt øst på igen til New South Wales. Her er vi kørt gennem et bjergområde med temperaturer over de 40°. Det var en varm tur. Men vi er nu kommet til østkysten igen. Vi er kørt lidt nordpå til Ulladulla, hvor vi har slået lejr her først på eftermiddagen. Her fra campingpladsen har der været en enkelt tur ned til det åbne hav, hvor vi har badet.

18/12

Vi har brugt endnu en dag i Canberra. Først var vi en tur inde og se Australian War Memorial. Her brugte vi ca to en halv time. Det var vældigt spændende. Og selv Dorthea syntes det var interessant. Her var der en masse om første verdenskrig og noget om anden verdenskrig.

Herefter parkerede vi nede ved vandet og gik op til centrum af byen. Her var gågade og storcenter. Og enkelte julelys forsøgte at lyse op i den skarpe sol.

Lige inden lukketid nåede jeg at se det gamle parlament. Her var også to sale ligesom i det nye parlament. Næsten overalt stod der ordet "democracy". Ellers fungerede det som museum. Inde i museet var der billeder af alle premierministrene gennem tiden siden 1901 hvor Australien blev selvstændig. Der har indtil nu kun været et kvindeligt statsoverhoved.

Vi kørte op det samme bjerg som i går og spiste aftensmad.

Efter solnedgang kørte vi ned til byen igen for at se alle lysene. Og ja de forsøgte at lave julestemning med alle de mange blinkende lys. Men helt julestemning bliver det aldrig i 25° varme og korte bukser.

17/12

En rigtig kold morgen. Kun 14° og så midt i december – sikke en kulde. Godt vi har en varm camper. Men så er det bare om at komme ud af fjerne og komme af sted. Så vi nåede Canberra allerede kl. 9 her til formiddag.

Det første vi så var Telstra Tower med en rigtig flot udsigt 360° rundt ud over hele byen. Ikke mange besøgende i forhold til Surfers Paradise.

Næste seværdighed var parlamentet, hvor vi blev scannet af en metaldetektor inden vi kunne komme ind. Det var meget interessant at få i vide, hvordan det australske demokrati er opbygget med to demokratiske kamre. Vi så begge kamre – et grønt og et rødt – symbol på de to kontraster i landet.

Herefter var der frokost i camperen inden vi sidst på eftermiddagen var på en lille sejltur på søerne inde midt i Canberra.

Her til aften har vi været oppe på Mt. Ainslie med en imponerende udsigt ud over byen. Rent faktisk overnatter vi på toppen med den imponerende udsigt. Og sikke en solnedgang – se billeder. Og nu hvor det er blevet mørkt, kan man rigtig se alle lysene. Jo det er flot at se ind over byen. Og sikke en udsigt at vågne op til i morgen.

8/12

En campingplads i Byron Bay som ligger en del under den standard vi er vandt til. Men det kan jo ikke være lige godt hver gang. På østsiden af byen ligger fyret og Australiens østligste punk på fastlandet. Det var noget af en flot udsigt fra toppen. Og så lige en tur ned af alle trapperne og op igen, så nåede vi også at blive trætte.

Vi tog stille og roligt videre til Lennox Head. Her var der en sø, hvor det så meget brunt ud. Det skyldtes teatreeoil fra træerne rundt om søen. Vandet skulle skulle efter sigende være blødgørende på huden, så vi tog en dukkert.

Efter en dejlig frokost gik turen videre til Pat Morton Lookout, hvor der var Paragliding. Og videre ned til nordsiden af floden ved Ballina. Efter en lille omvej er vi nu havnet på sydsiden af floden. De sidste 15 km. kørte vi langs floden. Vi har nu slået lejr helt ned til floden.

7/12

I dag har vi så sagt farvel til det dejlige Main Beach. Vi tog turen gennem Surfers Paradise, hvor vi tog os en formiddags dukkert inden turen fortsatte sydpå. Vi forsøgte at følge kysten så meget vi kunne, men det er svært mange steder og det tager lang tid. Vi gjorde et hold i Tweed Heads, hvor vi oppe på et højt udsigtssted og så en flot udsigt ud over havet og stranden, hvor der var mange, der var ude og surfe. Da vi fortsatte ned gennem byen, stod der pludselig velkommen til New South Wales. Inde midt i en by. Vi skal lige huske at Queensland ikke har sommertid men det har New South Wales. Så lige pludselig var klokken en time mere. Dvs. at vi nu er 10t. foran Danmark.

Vi fortsatte ned langs østkysten så godt vi kunne og er her til aften kommet til Byron Bay.

6/12

For tredje aften i træk er vi nu vendt tilbage til vores sovested for enden af øen Main Beach. Men først lidt om hvad dagens indhold har været.

Vi begyndte dagen med en tur ind til Surfers Paradise. Her var vi oppe i en af skyskraberne - Sky Point. Ca. 250 meter oppe var der en fantastisk udsigt. Vinduer hele vejen rundt. Et flot syn og hvor kunne man se langt. Og kun godt 7000 km. fra Sydpolen. Efter et par timer og en kop kaffe tog vi den hurtige elevator ned igen. 80 etager på 38 sek.

Så gik turen videre til Springbrook NP. Det første vi så var en flot udsigt ud mod kysten med alle højhusene i baggrunden. Og så var vi ude ved Purling Brook Falls. Et skønt naturområde og så ligger der bare et vandfald. Men et rigtig flot et af slagsen. Her var vi ude på en fire km. rundtur.

Næste stop var Best of all Lookout. Her var virkelig udsigt helt ud til kysten (40 km.) og ud over et imponerende landskab. Der var kun et minus - en temperatur på bare 17°. - det var koldt.

Til sidst var vi ude og se Natural Bridge. En naturbro hvor vandet har lavet sit eget vandfald. Det var noget af en seværdighed. Man kunne komme ind under broen, hvor det var mørkt og se vandfaldet fra en anden side. Rigtig flot.

Nu var det ved at være aften så en hurtig beslutning om at vende tilbage til vores dejlige overnatningssted på Main Beach (50 km. kørsel)

5/12

Tidlig op - 4.15

Solen står jo tidlig op, så man skal tidlig ud af fjerene, hvis man vil se en solopgang. I løbet af 4-5 minutter var Solen stået op. Heldigvis kunne jeg sove bagefter.

Efter morgenmaden kørte vi langs kysten ned til Burleigh Heads, hvor vi så en flot udsigt. Vi ville også have været oppe i en rigtig høj bygning, men der var lukket grundet en privat fest.

Vi besluttede at overnatte samme sted som i går. Samme dejlige udsigt som i går.

4/12

Så har vi forladt Jacobs Well og kørt lidt sydpå. På vejen sydover besluttede vi at køre ind til Tamborine NP. Her ligger vandfaldet Curtis Falls. Det regnede en del på vej derind men var nogenlunde stilnet af da vi kom frem. Vi så vandfaldet efter en kort gåtur gennem skoven – ganske flot.

Vi gik efterfølgende rundt i byen Tamborine – meget nyreligiøst præg. Og så fik vi købt et par nisser i håbet om bare lidt julestemning. Efter en frokost vendte vi igen vejen mod øst. Her kørte vi ud til Paradise Point – et område med meget store luksusvillaer og meget vand omkring med store både liggende side om side.

Vi fortsatte ned langs kysten og kom til øen Main Beach. Her er vi kørt ud på og helt ud til enden har vi slået lejr for natten. Der er en dejlig udsigt ud over vandet, hvor man kan se noget af byen med lysene i baggrunden. Lige inden solen gik ned var vi ude på molen og se kæmpebølger. Det var ikke kun små bølger men kæmpe bølger, hvor store hav-flader var bølgen. Ude for enden af molen ved fyret var der voldsomme bølger, der slog ind mod molen. Det gav meget store skumsprøjt – enormt flot. På den ene side af molen var vandet helt vidt hundrede meter ude pga. de skummende bølger.

3/12

Her til morgen har vi fået regn og rigtig meget blæst. Det har faktisk stormet hele dagen. Op ad formiddagen kørte vi fra Cleveland og syd på til Jacobs Well, som også ligger ude ved østkysten. Vi brugte GPS for at finde de veje, der lå længst ude mod kysten, så turen tog noget tid. Det var en dejlig og afvekslende tur med meget små veje og et par enkelte blinde veje som vi også var inde på.

2/12

Vi sov næsten helt ned til vandet. Så det var dejligt med en morgendukkert. Det var nogle store bølger. Herefter gik turen videre til Glass House Mountains Lookout. Vi havde fået i vide, at det skulle være seværdigt. Og ja det var flot at se. James Cook havde givet bjergene det navn fordi de lignede glas huse. Vi var en tur oppe på et af bjergene Mt Ngungun. I silende regn.

På vejen sydpå kørte vi forbi Australia Zoo. Dog uden at besøge den.

Vi fulgte kysten sydpå ned til Redcliffe, hvor vi havde en dejlig enestående udsigt til aftensmaden.

Efter aftensmaden kørte vi ind til Brisbane for at se alle de flotte lys. Det var rigtigt flot med lys på alle broerne og alle andre steder. Vi var også lige oppe i pariserhjulet. Dagen blev afsluttet med en enkelt øl på gågaden.

Herfra vendte vi tilbage til østkysten, hvor vi har overnattet ude på Cleveland.

1/12

Efter en god nat lige uden for Tin Can Bay kørte vi ind til delfincenteret. De åbnede kl. 7 og kl. 8 kunne man fodre delfinerne. Vi kørte derind så vi var der i god tid. Da vi blev lukket ind kl. 7, var der allerede kommet flere delfiner. Delfinerne var noget større end dem vi så på vestkysten.

Midt på formiddagen var vi klar til at køre videre. Turen gik ned til Noosa Heads, som ligger helt ude ved vestkysten. Det var en lidt speciel by med mange broer, øer og vandløb ind i mellem. Vi gik en lang tur gennem byen og ud på en halvø, hvor der var klipper og skov. En enkelt koala oppe i et træ – men kun fordi andre stod og så på den, ellers ville man ikke få øje på den.

Vi fulgte vestkysten ned de næste 30 km. Desværre kan man ikke se vandet selvom vejen går meget tæt på kysten. I byen Maroochydore var vi ude og spise på restaurant, da Jørgen i dag har 20års jubilæum i Danske Bank.

30/11

Nu har vi forladt Hervey Bay og kørt syd på ned gennem Maryborough og ud til Rainbow Beach. Her skulle sandet have forskellige farver, deraf navnet. Farverne var ikke rigtig lige der, hvor vi var. Men det var en dejlig strand med rigtig høje bølger. Dorthea fik prøvet sin nye bade-delfin. Og så mødte vi Signe Knudsen og hendes kæreste, en pige Ulla kender hjemme fra Vejle. Helt tilfældigt på en strand i Australien. Så er verden da lille.

Vi er nu kørt lidt tilbage til Tin Can Bay. Her skal vi fodre delfiner i morgen.

29/11

Dagen derpå. Vi har taget det stille og roligt og nydt 1. søndag i advent. Vi er blevet en ekstra dag på campingpladsen. Vi er kørt lidt rundt i byen og nede ved vandet. Ude og se et enkelt udsigtspunkt. Ellers er det ikke blevet til så meget i dag.

28/11

Fraser Island – dag 2.

Sikke en regnfuld nat, men dejlig med en nat i en rigtig seng – men desværre tidlig op. Afgang 8.15

Her i formiddag tog vi op til Lake Wabby. Der var 2½ km. at gå på en sandsti gennem skoven. Heldigvis var sandet ikke så varmt så vi kunne gå med bare tæer. Men det var alligevel varmt, så vi alle kom til at svede. Inde ved Lake Wabby var vi i vandet en times tid. En dejlig sø og en dejlig dukkert. Søen ligger midt inde i et stort sandområde.

Herfra tilbage til resortet – Eurong Beach Resort - og spise frokost.

I eftermiddags var vi først inde ved noget der hedder ’Central station’. Et område midt inde i regnskoven. Herfra gik vi næsten to km. gennem skoven langs en bæk. Der var gamle træer og firben og en tæt bevokset regnskov at se på.

Til sidst sluttede vi dagen af med en dejlig dukkert i Lake McKenzie. Det er den største attraktion på øen. Og vi havde næsten to timer til at blive kølet af. Det var bare så skønt.

Til sidst var der bare den meget humpede vej tværs over øen igen. Vi havde rigelig med tid så vi kørte lidt andre veje end der normalt er i turen. Og det var meget bakkede og hullede veje, men også sjovt at prøve. Godt jeg ikke selv kørte. Så var der bare tre kvarters færgesejllads tilbage og vi var hjemme på campingpladsen igen.

Alt i alt har det været to rigtig gode dage med mange oplevelser, som vi kan tænke tilbage på og mindes med glæde.

27/11

Fraser Island - verdens største Sandø.

Tidlig op og morgenmad og være klar til at blive hentet kvart over syv. En bus som kørte rundt i byen og samlede alle sammen der skulle ud på øen. Efter en rundtur i byen kom vi ned til havnen hvor vi skulle gå ombord på båden. Tre kvarters sejlads og Fraser Island var nået. Vi begyndte med at køre tværs over øen. To hjulspor i sandet. Nogle store huller i vejen og turen var i gang. Godt det var en 4W vi kørte i. På østkysten kørte vi op langs vandkanten. Det var ikke helt ebbe endnu. Så det blev lidt af en bumle tur. Vi så dingoer på stranden. Efter en time var vi oppe ved champagne pools. Et sted hvor vandet slår ind over klipperne og man kan bade bagved. Dejligt at blive kølet af. Selve det store hav er der hajer i, så det holdt vi os fra.

Efter en times tid var der frokost i det fri på en sandbanke.

Første sted i eftermiddag var Indian Head. En kæmpe klippe med en fantastisk udsigt og flot klippeformation.

På vej tilbage kørte vi forbi skibsvraget Maheno Shipvreck. Og så blev det lige til en badetur i floden Eli Creek. Man kunne gå op gennem floden og flyde tilbage

Som en ekstra seværdighed uden for programmet var vi på en lang gåtur ind til Kirrar Sand Blow. Guiden havde ikke selv været der i flere år.

Og så var det ellers ned til det store Eurong Beach Resort på øen, hvor vi skulle bo.

En rigtig dejlig tur - dag 1.

26/11

Dagen derpå. Vi kørte lidt sydpå ned til Elliott Heads, hvor vi spiste morgenmad med en fantastisk udsigt ud over vandet. Og så skulle vi lige prøve om vandet var lige så godt her som i går – og det var det. Sent på formiddagen forlod vi området omkring Bundaberg – nu skulle vi videre.

Vi er nu kommet til Hervey Bay. Her har vi investeret i en to dages tur til Fraser Island. Mere om den tur når vi kommer hjem. Turen begynder i morgen kl. 7.

Vi har fundet en campingplads, hvor vi nu endelig efter godt tre dage har fået adgang til strøm. Køleskab og computer er gået ud. Heldigvis behøver vi ikke aircondition om natten mere.

25/11

Dejlig morgenmad på stranden i Bargara. Og så gik der ren ferie i den. Vi fandt ud af, at hernede på kysten, hvor vi er nu, er der ikke længere fare for Box Jellyfish. Det skulle jo lige fejres. Så det blev en rigtig lang badetur. Og da den halve dag nu alligevel var gået tænkte vi, at vi lige ville se om der skulle være flere havskildpadder på stranden i aften, så vi besluttede os for at blive. Vi tog en køretur langs kysten i Bargara og en tur ind til Bundaberg. Vi fik gået en strøgtur i Bundaberg og vendte herefter tilbage vandområdet ved Bargara. Så nu venter vi bare på det skal blive aften.

Havskildpadde æglægning. Sikke en aften. Der var allerede flere på stranden da vi kom til centeret, hvor vi skulle mødes, så vi var hurtigt på stranden. Her var der en skildpadde, der var i gang med æglægningen da vi kom derned. Vi kunne stå bagved og se æggene komme ud. Nogle gange en ad gangen og andre gange to eller tre på en gang. Skildpadden lagde ca. 150 æg. I mens vi så det, kom der endnu en skildpadde på stranden. Efter den første skildpadde var færdig slæbte den sig tilbage til vandet. Det ligner næsten store traktorspor, der hvor den har kravlet. De medhjælpere, der er tilknyttet skildpaddecenteret vurderer om æggene ligger for tæt på vandet. Hvis de gør det bliver de flyttet længere op på stranden og det var lige netop det vi var med til her til aften. Vi flyttede alle 150 æg lidt højere op. Vi tog ca. tre æg ad gangen så vi gik nogle ture.

En halv time efter vi kom tilbage til centeret spurgte en af de unge volontører om der var nogen, der ville på stranden en ekstra gang. Dorthea var træt så hende og Ulla gik tilbage til autocamperen og jeg og ni andre gik på stranden en gang til. Her var der stadig aktivitet. Den lille gruppe kom lige præcis da en skildpadde var begyndt at grave sin rede i sandet. Og bagefter så vi alle æggene blive lagt – ca. 120. Det er lidt sjovt at se. Jeg kom til at tage et par billeder, selvom det vidst nok ikke var helt lovligt, men nu er det gjort. Så det blev en rigtig skildpadde nat.

Vi kørte ud og sov samme sted.

24/11

En dejlig kølig nat med kun omkring 20°. Vi fortsatte til Bundaberg. Her fik vi bestilt billetter til skildpadde æglægnings view ude ved Bargara – 15 km. fra byen.

I løbet af dagen var vi oppe og se en gammel vulkan, som engang havde været i udbrud. Det var et højt udsigtspunkt – det er ellers meget fladt her omkring.

Og så har vi nydt at gå en tur på stranden og vente til det blev aften.

Her til aften har vi været vidende om en havskildpadde æglægning. Vi havde booket et tur, hvor man kunne komme ned på stranden og se havskildpadder lægge æg. Og vi var heldige at se en enkelt lægge æg. Dog var den gruppe, vi var med i, så stor, at ikke alle kunne se den lægge æg. Og desværre måtte vi ikke tage billeder af æglægningen, heller ikke uden blitz. Skildpadden lagde ca. 120 æg. Æggene har en blød skal og er på størrelse med en bordtennisbold.

Vi har fundet en sidevej lidt fra stranden, hvor vi overnatter.

23/11

I dag kom vi lidt videre. I morges nåede jeg lige ned til vandet en gang mere. Og så en gang morgenmad og afsted. Vi kørte sydpå med et par enkelte afstikkere. Vi var lige igennem byen Gladstone inden vi kørte ud til Agnes Water og byen Seventeen Seventy. Det var områder præget surfer-liv og unge mennesker. Her til aften er vi kørt lidt videre mod Bundaberg – ca. 70 km. nord for.

22/11

Så blev det til en af de få ikke køredage. Vi valgte at blive en ekstra dag på campingpladsen og bare nyde det. Vi har hygget og spillet spil. I eftermiddags har vi gået en lang tur langs stranden. Her kom vi ned lige som vandet var begyndt at komme tilbage (flod). Det var sjovt at se så hurtigt vandet steg. Land som man kunne gå på for et kvarter siden var nu oversvømmet. Og ikke at forglemme så har Dorthea været i poolen tre gange.

21/11

Endnu en grotte er det blevet til i dag. Grotten Capricorn Caves. Det var en noget anderledes grotte end de andre vi har set. Her var der ikke nogen stalaktitter og stalagmitter som i andre grotter. Grotten bliver ofte brugt til vielser. Vi fik en times guidet rundtur.

Herefter kørte vi op til Byfield. Vi troede der var lidt mere at se end der var. Vi var hjemme på campingpladsen i god tid her i eftermiddag.

20/11

En rigtig dejlig campingplads med pool og legeplads. Sovet lidt længere og nydt en dejlig morgenmad. Sidst på formiddagen kørte vi ned til Emu Park og helt ud til vandet. Her var der en masse klipper, som vi gik og klatrede på.

Efter en dejlig frokost med udsigt ud over vandet kørte vi nordpå langs kysten. Ca. 15 km. Midt på turen var der et rigtig dejligt sted, hvor man kunne komme halvvejs ned af en stor klippe og om bag, hvor der var en flot udsigt til en stor kløft. Og man kunne se vandet slå ind mod de nøgne klipper. Et perle sted.

Ellers bare en dejlig nydedag.

19/11

Efter en dejlig kølig nat og en morgen med kun 14° var det tid til at se, om der var flere næbdyr i floden. Efter et par timer kunne jeg konstatere, at det eneste der var var en and – men det er jo også en slags næb-dyr.

Vi satte i gang og efter to meter faldt en del af udstødningen af. Heldigvis kunne vi låne noget værktøj og jeg ind under bilen og efter et stykke tid var vi igen klar til at køre videre. Vi kørte ned ad bjerget og mod syd. På vejen var vi lige omkring Mackay og spise frokost nede ved vandet. Herfra var det non stop til Kinka Beach, som ligger lidt udenfor Rockhampton helt ud til vandet. Her bliver vi de næste par dage.

18/11

En forholdsvis rolig nat. Dog regnede det helt vildt i ca. to timer her til morgen, så vi blev inden døre og så ikke nogen solopgang. Efter morgenmad var der lige tid til en lille vandretur.

Så gik turen ellers videre til Finch Hatton Gorge. De sidste syv km. var der flere flod-overløb på vejen der skulle passeres samt flere km. grusvej. Det var det hele vær. En 4,2 km. return-tur. Og vi gik og vi gik. Det sidste stykke var der trapper – 350 af slagsen – som skulle bestiges inden vi kom op til vandfaldet og søen, hvor vi kunne bade. Og badning benyttede Dorthea og jeg os af. På vejen tilbage var der et andet sted, hvor vi også lige dyppede os.

Efter en lang vandring og svømning gik turen videre til Broken River, hvor der skulle være næbdyr. Og vi så da også et par dyr svømme i floden. Stedet ligger højt oppe på et bjerg. Nu har vi slået lejr ved siden af et andet dansk par på campingpladsen. Og går nu til ro med kun 15° varme.

17/11

En rigtig god nat med aircondition, så vi undgik at vågne badet i sved. Og en herlig morgen, hvor der lige var lidt tid til en tur i poolen. Midt på formiddagen kørte vi ned i byen Airlie Beach. Det var en rigtig hyggelig by men også rigtig meget turistpræget. Hver anden butik solgte ture ud på revet. Midt i byen fandt vi en frisør, så vi tog en hurtig beslutning og blev klippet alle tre. Ulla fik tyndet håret ud og klippen en tomme af. Dorthea fik også taget noget af længden og fik fjernet pandehåret, så det ikke genere længere. Jeg ville have noget for pengene så jeg er blevet rigtig karseklippet – det er aldrig sket før. Så kan det vel holde et stykke tid.

Lidt over middag kørte vi sydpå og ud til Cape Hillsborough. Det ligger ude på en halvø. Vi var ud og gå på stranden og der var mange klipper ude i vandet og langs stranden. Et rigtig flot syn og dejligt at slappe af her. Jeg skulle lige udfordre skæbnen og kravle ind mellem nogle af klipperne. Det gik heldigvis godt.

Vi kørte lidt videre rundt på halvøen. Det er en blanding af helårshuse og sommerhuse. Og midt i alt det har vi nu fundet et sted at slå lejr.

16/11

En rigtig flot solopgang, men man skal tidlig op for at se det.

Vi er nu kørt videre sydpå fra Damper Creek, hvor vi har overnattet. Da vi alligevel kørte lige forbi det samme lookout som på vej nordpå, gjorde vi lige et holdt og så var jeg lige en tur ude på udsigtspunktet og nød udsigten over til øen Hinchinbrook Island – tidlig på morgenen.

Vi fortsatte videre og kom forbi vejen ind til Jourama-vandfaldet. For at komme helt hen til parkeringspladsen skulle vi køre over steder, hvor floden var løbet over – men det gik. Det var varmt så heldigvis var der mulighed for at dyppe sig i nogle af de klippe-pools, der var.

Natten tilbringes i Airlie Beach.

15/11

Vi har i dag gået rigtig meget rundt i Paronella Park. Vi var først på en tre kvarters guidet tur – som de eneste. Herefter gik vi selv rundt i parken. Selve der hvor hovedbygningen, som blev ødelagt i 1946, står tilbage som en spøgelses ruin. Nederst i bygningen har der været omklædningsrum, da folk skulle komme pæne i tøjet inden de kom ind til fest. Som jeg forstår det, så har denne bygning fungeret som festsat, teater og biograf fra 1935 til 1946. Og som jeg forstår det, så har alle ruinerne ligget uberørt siden oversvømmelsen i 1946.

Der var flere andre ruiner rund om i parken, som vi ikke fik nogen historie omkring. Et rimeligt velbevaret hus var det hus, som de oprindelige ejere havde bygget til sig selv. Det ligger meget højt og blev ikke oversvømmet. Det fungerer i dag som et museum.

Vi var også nede og se vandfaldet ved dagslys – det var her vi var nede i aftes og nyde en øl og se på vandfaldet oplyst.

Men – det har været en af de varmeste og fugtigste dage på hele turen. At gå rundt i en regnskov i 38° varme – det er meget varmt. Så vi er nu kørt små hundrede kilometer sydpå ud til kysten.

Men varmen og fugtigheden har ikke sluppet endnu kan jeg mærke.

14/11

I dag har været vandfaldenes dag.

Tidlig op i morges. En tur ned til Millstream falls for at nyde det endnu en gang. Rigtig flot fra morgenstunden. Så var det ellers af sted. Desværre var en vej spærret, så vi missede to vandfald. I stedet fortsatte vi op til Millaa Millaa Lookout, hvor vi spiste morgenmad. Her oppe fra var der en fantastisk udsigt ud over landskabet og i klart vejr skulle man kunne se østkysten.

Så var det ned gennem byen og ud til Millaa Millaa falls. Og videre til Zillie falls og Ellinjaa falls. Sidstnævnte tog Dorthea og jeg lige en dukkert i. Helt ind under vandfaldet. Der var mange glatte klippe sten så det var lidt besværligt.

Endelig nåede vi ned til Mungalli falls, som er det højeste i Tableland. Rigtigt flot.

På vejen videre kørte vi lige forbi Skywalk. Her kunne man komme op at gå i regnskovs trætoppe højde. Og op i et tårn, hvor der var fin udsigt ud over regnskoven.

Her til sidst er vi kørt ned til Mena falls. Mena falls ligger lige ved siden af Paronella Park. Denne park er påbegyndt i 1929 og stod færdig seks år senere. Den nuværende familie, som ejer stedet har købt det for 22 år siden. Parken er tænkt som et værested/fristed, hvor man kan slappe af og nyde. Desværre var der oversvømmelse i 1946, som ødelade store dele af parken inklusive ballroom. Det var et sted, hvor der ofte blev holdt fest og bryllup. Den nuværende ejer har fundet en person som har tilbudt at restaurere det til det oprindelige.

Der blev arrangeret en aftentur, hvor vi kunne se dele af parken oplyst, inklusive vandfaldet.

13/11

Og så var det ellers tidlig op og ned til Lake Eacham for at tage en dukkert og spise morgenmad. Dejlig udsigt ud over søen. Og vandet var rigtigt frisk, så Dorthea og jeg brugte noget tid med at svømme frem og tilbage.

Efter svømmeturen gik turen til Bromfields Swamp, som skulle være et krater fra en vulkan, som en gang har været i udbrud. I dag ligner det en almindelig mark. Så det var med at komme videre til Herberton Historic Village, hvor vi tilbragte en fire timers tid. Herberton Historic Village er en udvidet udgave af frilandsmuseet med gamle huse og gamle maskiner og biler. Midt på dagen blev nogle af maskinerne startet. Det var interessant at se og det var nogle vældig hyggelige timer vi brugte på Herberton Historic Village.

På vejen videre er vi nu kommet til Millstream falls, som skulle være Australiens bredeste vandfald. Som altid – vandfald flot at se. Vi har slået lejr for natten her ved siden af vandfaldet dog uden at kunne se det herfra.

Her da vi sad og spiste aftensmad udenfor, blev vi angrebet at mellem 5 og 10 latterfugle, som åbenbart kunne lugte kød.

12/11

Så fik vi fodret wallaby – som de små bjergkænguruer hedder – en sidste gang. Det er nu meget sjovt, at de er så tamme. Nogle af dem er faktisk så tamme, at man kan klø dem på brystet.

Det blev afgang og næste stop var Mt. Uncle Distillery. Og så var det ellers tid for prøvesmagning af diverse alkoholiske drikke. Ulla valgte ikke at ville prøvesmage og det nød jeg godt af. Der var fire prøvesmagninger – først var der en vodka, dernæst gik vi over til en gin, så var der en whisky og til sidst en rom. Så det blev en dejlig fornøjelig formiddag. (vodka’en smagte så godt, at jeg måtte investerer i en)

Herefter kørte Ulla videre ind til byen Atherton, hvor vi så et kinesisk tempel – Hou Wang Miau. Vi blev vist rundt inde i templet, som i øvrigt ikke er i brug mere. Vi fik en masse at vide om gode og onde ånder.

Turen gik nu videre til Gallo Dairyland. Ude på landet, hvor vi så køer blive malket på halvautomatisk vis – mellem 250-400 køer dag bliver malket to gange om dagen. Inde i butikken kunne man se de lavede chokolade og der var smagsprøver på oste. Så Ulla fik købt chokolade og jeg en ost.

Sidst på eftermiddagen var lige en tur oppe ved Lake Tinaroo og videre ned til vandfaldet Malanda Falls. Sidstnævnte var ikke noget at skrive hjem om. Vi har nu fundet et sted at slå lejr for natten næsten lige ved siden af Lake Eacham.

11/11

Granite Gorge – et rigtigt dejligt sted. Her er masser af liv – både fra mennesker og dyr. Det er en bedre zoo. Der er klippekænguruer, possum, påfugle, gæs, kalkun, marsvin, høns, slange, blåtunget skænk, firben, papegøjer, masser af fugle. Det er vidst det der er.

Vi har i dag været ude at vandre på klipper. Og det var ikke bare almindlige små klipper men rigtig store sten. Det var ikke helt uden risiko at vandre rundturen, som vi havde indtegnet på et kort. Men flot tur det var det. Undervejs stod der også, at der skulle være fodaftryk fra dinosaurer. Nu kan I selv se billederne og vurdere. I eftermiddags var vi også ude at bade i den store sø der er her. Her lige inden aften gik vi så en lidt mindre rundtur.

Og så er der blevet fodret kænguruer i stor stil. De er så tamme, at de kommer hen og spiser af hånden.

Og det har tordnet vældigt her til aften og regner lidt. Og lige nu bliver jeg angrebet af store flyvende biller.

10/11

Overnatning ved siden af en stor vej og på en græsplæne. Nå men der var da strøm og toilet – men så var alt også sagt. Men det skal ikke skræmme os fra oplevelser.

Først en tur ud til Davies Creek, hvoraf en stor del af vejen på grusvej. Men det var hele turen værd kunne vi se da vi ankom. Det var et flot vandfald selvom der ikke var så meget vand i. Vi tog en cirkel-tur på en lille kilometer.

Efter en sådan tur var det tid til et besøg på Emerald Creek Ice- Creamery. Vi troede vi kunne se, hvordan de lavede is, men det kunne vi ikke, men vi smagte da på isen.

Så var det tid til et besøg på en kaffeplantage – Jaques. Her blev der serveret kaffe og vi fik en rundtur på plantagen og sidst men ikke mindst smagsprøve på deres likør.

Og så var der lige et lille museum ved siden af informations centret – som det fremgår af billederne.

Dagen bliver afsluttet ude ved Granite Gorge, hor vi har slået lejr for natten. Et fantastisk område, som vi skal se i morgen.

Vi kan godt mærke at vi har sluppet regnskoven og det fugtige vejr. Nu føles 28° mere behageligt.

9/11

I dag skulle min fødselsdagsgave bruges.

Vi har været på et aboriginsk kulturcenter – Tjapukai. Her var der en masse små seancer af et kvarters varighed. Vi begyndte med aboriginsk dans og sang. Herefter gik vi over til en seance, hvor de fortalte om de frugter og bær de spiser. Bla. om en frugt, der er giftig, men når den har været under et vandfald i tre dage er den ikke giftig længere. Efter disse seancer kom den store og længe ventede boomerang kastning. Det var egentlig slet ikke så svært som jeg havde troet. Det var så ikke alle boomerang’erne der kom helt tilbage.

Frokost kunne vi indtage i autocamper og vende tilbage. Så efter et par stykker mad vendte vi tilbage og fik ene undervisning i spil på didgeridoo. Det var lidt sjovt at prøve. Herefter fik vi fortalt om deres måde at male på. Han fortalte også aboriginere og hvide kun bliver gift i Adelaide regionen. Et show omhandlende to brødre – en fra wet-stammen og en fra dry-stammen blev der også plads til. Til sidst var der endnu et danse show inden vi afsluttede dagen med endnu en boomerang kastning.

Og så fik jeg købt en boomerang – så må vi se om det engang bliver til en opvisning.

5/11

I dag har vi kørt i tog og svævet med gondol.

Først tog vi til Freshwater, hvor vi satte bilen og tog med toget- Kuranda Scenic Railway. Et gammelt veterantog, der kørte meget langsomt. Gamle vogne. Rigtigt hyggeligt. Det er en jernbane, der er bygget af kinesere over en fem års periode. Der var rigtig meget udsigt på turen. Og toget stoppede et enkelt sted, hvor der var mulighed for at komme ud og se på et vandfald – Barron falls. Endestationen for togturen - efter ½ time var Kuranda. Togstationen var en rigtig gammel hyggelig en med masser af blomster, som et helt gartneri. I Kuranda var der en fire fem markeder, som vi vandrede rundt i.

Nedturen foregik via gondol svævebane – Skyrail. Her svævede vi over regnskoven. Vi havde heldigvis købt en tur, hvor der var en rude i gulvet så vi kunne se ned. Det var et rigtigt flot syn at svæve over trætoppene og se ned. Vi kunne stå af to steder. Det ene sted var ved det samme vandfald som på togturen op. Rigtigt flot. Og det andet sted var der en rigtig god udsigt.

4/11

I dag har været lidt af en afslapper dag. Vi har fået planlagt den næste lille uges tid med ture og kørsel. Og så har vi været i poolen, som I kan se af billederne. Mere om turene de næste dage. Kørt en lille tur i omegnen. Dagens billede er aftensstemning fra poolen (har lige været i her kl. 21). Vi er lige nu omgivet af palmer og flotte blomster, hvilket er en fryd for øjet sammenlignet med alt det visne, vi har kigget på de første måneder.

3/11

En rigtig dejlig nat i det fri – næsten. Oppe i bjergene med dejlig udsigt. Vi nåede ikke helt solopgang. Det er lidt specielt hernede. Australien har fem tidszoner om sommeren. West Australien og de to nordlige stater har ikke sommertid men det har de andre stater. Derfor står solen op her kl. 5 eller før men går også ned kl. lidt over 6. Når vi så kører sydpå og ind i et andet territorie så skifter vi til ny tidszone fordi de har sommertid.

På vejen fra vandfaldet i går og ind til byen kom vi forbi en del marker, hvor de høstede sukkerrør. De blev transporteret med et lille tog ind til Ingham. Et lille tog med ca. 50 vogne efter.

På vejen videre nordpå var vi oppe på et udsigtspunkt, hvor vi kunne se over til øen Hinchinbrook Island. Videre nordpå kørte vi ud til Mission Beach, hvor vi brugte en del tid. En rigtig dejlig strand men desværre meget meget få, der gik i vandet pga. disse farlige jellyfish. Men vi nød at side på stranden og se på bjergene i baggrunden.

Vi er nu nået til Cairns, hvor vi har fundet en rigtig god campingplads. Den første vi havde fundet blev vi frarådet at bo på af politiet og det tog vi så alvorligt.

Vi døjer stadig med meget høj luftfugtighed.

2/11

Vi er nu kørt lidt nordpå. Men inden vi forlod Townsville tog vi lige en tur op på toppen af det store bjerg – Castle Hill, der ligger inde i byen. Der var en fantastisk udsigt fra toppen, hvor der var flere platforme man kunne komme ud på. Her fik man et rigtigt godt indtryk af størrelsen af byen. Vi så mange løbere, der løb op og ned ad bjerget. Men desværre havde vi ikke så meget tid, så vi valgte at tage bilen op i stedet for.

Vi har læst, at Australiens højeste vandfald ligger på vejen nordpå. Så vi tog lige en afstikker fra byen Ingham og 50 km. vest på. Det var en lille vej og så lidt mindre og så gik det ellers op ad bjerget. Sikke en bjergtur. Efter en times tid og kun lidt grusvej nåede vi det flotte vandfald Wallaman Falls. Og jeg skal lige love for, at det var og er flot. At stå og se over på vandfaldet og bare nyde det – det er alletiders. Der er en vandretur ned til bunden af vandfaldet, som jeg dristede mig til at vandre. En fire km. tur. To hver vej. Jeg havde lige glemt, at det faktisk er en regnskov man går i, så det var meget varmt. Og det var meget stejlt. Turen ned gik nogenlunde. De sidste 250m. skulle tilbagelægges på klipper, men så var man også helt nede ved vandfaldet. Efter en lille times tid, hvor det hele blev nydt begyndte opstigningen. På vejen over alle klipperne ser jeg en slange kravle hen over den ene fod mens jeg er ved at finde et sted til den anden. Så er det reptil hjernen kommer i aktion. Tre muligheder: Frys og lad som om du er død, flygt eller fight. Så hvad vælger man – ja gæt... Jeg kom videre og vandrede op ad bjerget. Det var vanvittigt hårdt og jeg måtte stoppe flere gange og til sidst nåede jeg toppen. På toppen var der faktisk en vandhane og vi har selv vandslange med – så det blev til et alternativt bad, hvor Dorthea spolede mig.

Vi er nu kørt ud af skoven og har fundet et udsigtspunkt lige inden nedkørslen af bjerget. Her har vi slået lejr for natten.

1/11

I dag blev det til en heldagstur til Magnetic Island. En Ø med mange koalaer og klippe kænguruer. Det var noget af en sejltur. Der var store bølger og båden gyngede en hel del. Da vi endelig var kommet over (20 min.) til øen tog vi bus op til det nordlige af øen op til Horseshoe Bay. Her så vi Koala Sanctuary, hvor der var en to timers rundvisning. Der var skildpadder, krokodiller, fugle samt koalaer og andre dyr. Vi fik lov til at holde en del af dyrene. Og vi kyssede en enkelt fugl. Det store højdepunkt var da Dorthea skulle holde en koala. Det glædede hun sig meget til. Og det blev en oplevelse for hende.

Efter et par timer var der to muligheder. Enten bade i det store areal, hvor der var sat net omkring eller gå en tur. Men det var jo varmt midt på dagen, så vi valgte at blive afkølet.

Vi tog herefter ned til Geoffrey Bay. Der skulle være klippe kænguruer, og rigtigt der var mange af dem. De var faktisk så tamme, at de ville spise af hånden. Vi sluttede dagen af på den sydlige spids, hvor der så ikke var så meget at se.

31/10

Så blev det den 31. Og sikke en morgen. Dorthea og Ulla vækkede mig med morgensang. Og så var der ellers gaver på sengen. Det var specielt og dejligt. Og sikke et morgenbord. Hjemmelavede pandekager og to slags ost samt kaffe og the ad libitum. Helt vidunderligt.

Efter en dejlig morgen buffet kørte vi en tur ind til marine museet. Der var ikke så meget at se på, men alligevel brugte vi 1½ times tid. Resten af eftermiddagen brugte vi på vand, vand og vand. Først i et inddæmmet område – totalt afskåret fra havet, speciellavet til badning. Så videre til et område, hvor der er sat net op så de farlige fisk ikke kan fange os. Og til sidst var vi i et lille vandland. Dorthea er helt vildt med disse steder. The Strand heddder det.

Fish In – en dejlig restaurant, hvor vi indtog aftensmaden – og det smagte rigtig godt.

NB! På billedet ses, hvem der sætter kursen, men se billederne og se hvem der rigtig styrer.

30/10

Reef HQ Aquarium. Et akvarium, hvor man kan se en bid af Great Barrier Reef. 2½-3 timer. Foredrag om havskildpadden og bagefter så vi skildpadde-hospitalet. Der var seks skildpadder ’indlagt’. Det er ofte noget med skildpaddernes tarmsystem, hvor de feks. har spist fiskesnører eller noget plastik eller andet, som de ikke kan fordøje. Skildpadderne bliver indbragt når folk ser, at padderne ikke har det så godt.

Bagefter vandrede vi rundt og så en masse koraller og fisk.

Efter en let frokost var der slentretur gennem centrum af Townsville. Det var noget overraskende, at der ikke var flere på hovedgaden. Der var faktisk meget få i forhold til en gågade i Danmark.

På vej hjem kørte vi en tur ned af Palmer street – her ligger en masse restauranter side om side – men der var næsten mennesketomt – men der kommer måske nogle om aftenen.

29/10

Dagen derpå ovenpå en lang køretur i går. Stod op og spiste morgenmad med udsigt ud over vandet. Fandt en campingplads og en tur i baljen til afkøling. Eftermiddagen brugt på en gåtur (3 km) ind til byen Townsville langs vandet. Det er ærgerligt at ingen kan bade når man ser de dejlige strande. Men på grund af jellyfish kan man desværre ikke bade. Dog er der inddæmmede områder. Nogle hvor det inddæmmede er afskåret fra havet med bygningsværk og andre steder hvor der er sat net op så de farlige brandmænd ikke kan komme ind.

28/10

Velkommen til østkysten. Lidt efter solnedgang ankom vi til Townsville på østkysten af Australien. Vi har faktisk slået lejr på esplanaden – fint skal det være.

Men inden vi kom så langt skulle vi så grueligt meget igennem. Ovenpå på en dejlig dag i går gik vi tidlig i seng. Vækkeuret ringede kl. 5 og vi var ude af campingpladsen en halv time senere. GPS’en var indstillet på østkysten og viste godt 900 km. og en køretid på 11 timer. Vi trillede stille og roligt østpå med de 80 km/t som dieseløkonomien rækker til. Køretiden bliver også forlænget i forhold til GPS, da vi ikke køre så hurtigt. Mens vi kørte der, kom der flotte lyserøde morgenskyer og lidt senere stod solen op. Vi holdt ind efter 300 km. for at spise morgenmad. Herefter rullede vi den ene kilometer efter den anden ad meget lange lige veje. Vi kunne sagtens køre hundrede km. uden et sving. Pludselig bryder Ulla stilheden – ’…Pas på der er et sving…’ så jeg nåede lige at dreje inden grøftekanten. På vejen så vi en rigtigt prærie kro.

Efter 910 km. er vi nu landet og er rigtig trætte. Her er meget frodigt i forhold til der, hvor vi kom fra – dejligt at se.

27/10

Vi valgte at blive en ekstra dag i Mount Isa. Ovenpå køreturen i går. Eftermiddagen blev bla. brugt til en minetur. Dorthea og jeg var 30 m. under jorden for at se en kobbermine. Det var interessant at se de gamle maskiner. Dorthea fik lov til at prøve en af maskinerne. Og så startede guiden en af de store maskiner. En gravko lignende køretøj, som lige netop kunne køre rundt nede i gangene.

Efter 2½ times vandring under jorden tog vi alle tre ud til Lake Moondarra. Her troede vi, at vi skulle bade – men nej, det var for lavvande og der var små dyr i vandet, så badning var forbudt. Dagen blev sluttet af med en gratis tur i legeland for Dorthea.

26/10

I nat har jeg sovet ude under åben himmel. Dejligt og frisk. Lidt køligere end i camperen. Og sikke en morgensol på alle klipperne.

Nu da vi alligevel var stået tidlig op, så kunne vi lige så godt køre videre. Så i dag har været store køredag. Vi har tilbagelagt 767km. men brugte også hele dagen. Vi er nu nået frem til Mount Isa. Efter bøgerne verdens største by på 42.000 m²

By og by – det kan måske diskuteres.

Så vi har sagt farvel til Northern Territory og goddag til Queensland.

Vi har nu kl. 21 stadig 31° udenfor. Det er ikke varmen men luftfugtigheden, der er problemet. Den er desværre væsentlig højere end der, hvor vi kom fra. Så det er rigtigt varmt.

Aftenen blev lige sluttet af med at gevaldigt tordenvejr og en masse regn.

25/10

Så fik vi sagt farvel til Alice Springs og central Australien og er nu kørt en stille og rolig søndagstur ca. 400 km. nordpå til Devils Marbles – igen. Vi var her for 12 dage siden. Dengang kom vi for sent til en solnedgang, så vi håbede denne gang. Men lige netop ½ time inden solen skulle gå ned var der skyer, som dækkede. Og solen gik ned i en sådan sky. Men det var en flot himmel med røde skyer, så ok med det. Vi sidder lige nu udenfor med kun et par stearinlys og en fuldmåne og nyder et enkelt glas rødvin. I morgen håber vi på at nå grænsen over mod øst.

24/10

Nu nærmer vi os afslutningen på central Australien. Men vi skulle lige ud til Glen Helen. Endnu en kløft. I mens de to andre spiste morgenmad tog jeg mig en morgendukkert. Vandet var meget koldt. Det gik lige ned fra klipperne og der var meget dybt. Men i vandet skulle jeg. Det var et rigtigt lille hyggeligt sted, som også blev brugt som campingplads.

Og til sidst var der Ellery Creek Big Waterhole tilbage. En kløft, hvor vi også kunne bade – og det gjorde vi. I op til flere timer. En tur helt over på den anden side blev det også til. I morgen går turen videre nordpå igen.

23/10

I dag har vi taget en lille tur vest på - godt hundrede km. På turen så vi nogle lidt mindre seværdigheder. Det var en flot tur ud gennem MacDonnell, hvor vi havde bjerge på begge sider. Vi begyndte med en tur til Simpsons Gap, hvor vi kom ud til to bjergsider, der dannede en kløft og i bunden var der vand. Flot at se.

Næste punkt var Stanley Chasm. Her var der en kilometer ud til en meget smal kløft. Det var flot at stå i den ene ende og se ned gennem og ud på den anden side. Imponerende syn.

Vi fortsatte til Ochre Pits. En klippeside, hvor der er dannet en masse forskellige kalkstens farver. Det er sådanne kalksten, som aboriginerne bruger til at farve med.

Den fjende ting på dagen var Ormiston Gorge. Her var vi ude at bade i en meget dyb sø. Dejlig med en svaletur. Vanden var noget koldt. Der var også flotte klippeformationer, som vi brugte noget tid at se på.

Et par udsigtspunkter blev også nået. Først Mt Sonder Lookout med udsigt til de flotte bjerge.

Og sidst var vi ude ved Tylers Pass Lookout. Et rigtigt flot syn ud over landskabet. Og en solnedgang.

22/10

Som skrevet så gjort. Tidlig op og vandring 6.30

Efter ½ km. var der en kæmpe stejl stigning op ad klippen – hjerteanfaldsbakken. Og jeg skal da lige love for at det var en stejl klippe. Efter et par pauser undervejs nåede vi toppen og rundturen omkring Kings Canyon kunne begynde. Et betagende syn at se alle de lodrette klipper ned mod kløften. På vejen rundt kunne man gå ud til et stort udsigtspunkt og lidt længere fremme kunne man gå en lille ekstratur ned til en sø midt inde i kløften. Desværre var der ingen, der badede så vi gjorde heller ikke. Mens vi var der så vi en lille slange. En af guiderne fra et andet selskab fortalte, at netop de små slanger er meget giftige. Flere steder satte vi os og bare nød udsigten ud over klipperne.

Efter 4½ time nåede vi tilbage til autocamperen igen. En rigtig god tur.

Vi er nu vendt tilbage til Alice Springs.

21/10

Nu er turen gået videre til Kings Canyon. Her kan man gå en rundtur på godt seks km. men vandreturen var lukket i dag grundet varmen. Man må ikke gå senere end kl. ni.

Vi står tidlig op i morgen og går rundt. Undervejs skulle der også være et sted at bade – mere om det i morgen.

Eftermiddagen er brugt på at spille – i en varm autocamper – og så se en solnedgang over nogle klipper.

20/10

Endnu en tidlig morgen. Vi prøve en sidste gang at se solopgang ved Ayers Rock. Klokken blev kvart over seks men det var overskyet. Da vi heldigvis er os selv og ikke med et rejseselskab, så kunne vi bare blive. Og det var lige hvad der skulle til. En halv time efter solopgang, var der et hul i skyerne og så blev Ayers Rock rigtig flot. At se sollyset på klippen samtidig med den meget mørke himmel var fantastisk. På det tidspunkt havde halvdelen af tilskuerne forladt området, så de nåede ikke solopgangen.

Vi var igen en tur ude ved Olgas for at gå en tidlig morgentur. Valley of the winds. En tur på 7,5 km. Det er blevet lidt køligere – 34° - hvis det bliver for varmt lukker ruten da det eller vil være for farligt.

Denne flotte tur gik gennem en kløft og op gennem en anden. At vandre gennem sådan en kløft med høje klipper på begge sider er helt betagende. En tur man skal unde sig selv.

Aftenen blev afsluttet med en solnedgang over Ayers Rock. Og ja det er ikke hver dag klippen bliver rød, selvom det er skyfrit – men smukt var det.

Både i morges og her til aften har det lynet og tordnet helt vildt – men der kommer ikke noget regn.

19/10

Så nåede vi også morgenturen. Op tidlig – meget tidlig. Vi begyndte at gå kl. 5.45. Solopgang over Ayers Rock – rigtig flot med alle de forskellige farver, som fremkom lidt efter lidt da solen stod op. En rundtur omkring klippen – ca. 10 km. Men Dorthea nåede alligevel at blive træt. Det var en rigtig god tur og inden det blev alt for varmt. Eftermiddagen brugt i poolen og så vil vi egentlig ud og se solnedgang igen i aften, men ligesom for to dage siden er det noget overskyet. Vi håber, der er stadig et par timer til.

Vi var ude for at se – men så desværre kun sorte skyer – en rigtig fuser. Ok vi får den tredje nat gratis, så vi har valgt at prøve lykken igen i morgen. Det bliver også sidste dag.

18/10

Efter en nat uden strøm stod vi meget tidlig op og kørte ud til Ayers Rock. Vi ville gerne have set solopgangen. Men desværre fandt vi ikke der, hvor man ser opgangen og begynder vandringen rundt om stenen. Øv for det. Vi vendte om og fandt en campingplads og så tilbragte vi eftermiddagen ude ved Olgas (Kata Tjuta) – den anden store klippe. Desværre var en af vandreturende lukkede grundet varmen men vi fik set et enkelt sted, hvor der vokser træer op langs to klipper. Vi kørte lidt rundt og så et par udsigtspunkter. Og så var planen, at vi ville se solnedgang over Olgas. Det blev lidt af en fuser – der var ikke meget at se på. Mange skyer.

I øvrigt har dagen virkelig været varm – langt over 40° og rigtig mange fluer. Heldigvis har vi investeret i fluenet.

17/10

Så blev det til et på gensyn til Alice Springs. Og vi er nu kørt mod Ayers Rock. På turen gjorde vi lige holdt ved Mt Conner. Her er der udsigt ud over et meteornedslag. Det er det, der står i bøgerne. Det lignede mere et bjerg.

Vi fortsatte videre og jo længere vi kørte jo mere overskyet blev det. Da vi nåede ud til Ayers Rock var det næsten helt overskyet – øv. Der kom også regn og torden. Noget der sjældent sker på disse kanter.

Efter et par timer med udsigt til en grå stor sten nåede vi til solnedgangen. Det tegnede ikke til det allerbedste, men lige pludselig kom der lys på stenen og så nåede vi alligevel at se solnedgang ved Ayers Rock eller Uluru, som det hedder på aboriginer-sprog. Det er en hellig sten for aboriginerne.

Jeg tror vi prøver igen i morgen og ser om vi ikke kan få set lidt mere solnedgang.

16/10

I dag nåede vi lige en tur op på Anzac hill. Udsigt ud over Alice Springs. Og en tur ud til Emily Gab og Jessie Gab. Efter hvad de sagde på turistbureauet skulle der være hulemalerier de sidste to steder – det var så ikke mange af dem vi så, der var faktisk næsten ingen. Men der var rigtig mange fluer alle steder så vi har nu investeret i et fluenet. Håber det hjælper videre på turen.

Halvdelen af eftermiddagen blev brugt hjemme i poolen.

15/10

School of the Air. Et besøg værd, hvor vi fik et indblik i omfang og opbygning. Der er i dag ca. 145 elever tilknyttet. Den tætteste elev bor bare 85 km. fra Alice Springs og den fjerneste elev bor ca. 1600 km. væk. Vi så hvordan en lektion blev afviklet. Og så læren og hvordan eleverne viste på skærmen, det de havde lavet. De kalder selv det for verdens største klasseværelse. Skolen dækker over 1.300.000 kvadrat kilometer. Børnene begynder som 4½ årig og skolen går op til 9. klassetrin. Imponerende men det virker. School of the Air blev oprettet i 1951.

Royal Flying Doctors Service. Her fik vi et indblik i den service, som organisationen udfører. De dækker hele Australien. Fra kyst til kyst og ud i de fjerneste egne. Det er en imponerende organisation der blev til i 1927. Initiativtager var John Flynn, som havde et brændende ønske om at hjælpe andre.

Eftermiddagen brugt til en slentretur i Alice Springs.

14/10

Godmorgen Devils Marbles.

Op kl. 5 for at se solopgang. Yes – det blev en flot solopgang over Devils Marbles. At se solen stå op mens man samtidig står oppe på en af disse mange klipper – det er fantastisk. Og når man så vender sig om, så ser man solen skinne på klipperne – flot.

Vi to en rigtig klatretur på de mange klipper som Devils Marbles består af. Det er rigtigt flot og fantastisk. Og så kan man undre sig over, hvordan alle disse klipper er havnet lige netop her. Nu må vi se om vi når at det igen når vi skal nord på.

Efter en times vandring går turen igen syd på. Vi er nu, efter nogle timers kørsel, landet i Alice Spring her midt på eftermiddagen. Der er heldigvis en pool med rutsjebane, som Dorthea er helt vil med.

13/10

Tidlig op og af sted kl. 6.15

Vi havde læst i en bruchure, at der skulle være en pub i Daly Water, der skulle være lidt speciel. Så vi tog lige en afstikker fra main-road og ud til byen. Troede at alt var lukket, men nej – pubben var åben. Vi tog vores kamera med og fik nogle sjove billeder – lidt speciel pub med bla. BH-er og klipklapper hængene ned fra loftet. Og så fik jeg lige en morgen øl og Ulla en kop kaffe. Efter ½ times tid gik turen igen videre syd over. Dorthea lå og sov på et af sæderne så vi fik lidt sent morgenmad.

Efter en lang køretur gjorde vi holdt lidt nord for Tennant Creek ved Lake Mary Ann, hvor det blev til en dukkert. Vi kørte også forbi den gamle telegraf-bygning.

Vi gik en lille tur i Tennant Creek inden vi igen kørte syd på. Vi er nu kommet til Devils Marbles – en masse store kugleformede klipper midt ude i naturen. Vi kom desværre for sent til en solnedgang – det kan måske nås på tilbageturen. Håber på en flot solopgang i morgen tidlig, hvor vi også skal kravle på klipperne.

12/10

Så nåede vi til sidste dag i Kakadu. Men inden vi forlod parken var vi lige ud og sejle. Vi havde booket en to timers tur på Yellow Water. Der var afgang kl. 6.45 så vi var tidlig oppe i dag. Ved den tidlige tur om morgenen skulle der være mere liv på søen og der omkring. Yellow Water er et vådområde med en masse søer, der kan sejles på. Selvom det er ferskvand var der mange saltvandskrokodiller, så det var med at holde hænderne inden borde. Ud over dette dyr, som vi har set en masse steder nu, var der en del fugle. Både store rovfugle og små fugle, Og så var der skøn natur. Efter sejladsen var morgenmad inkluderet i arrangementet. Så alt i alt en fin afslutning på Kakadu.

We are on the road again. Vi har nu kørt stik syd i knap 500 km og er nu ca. 950 km. nord for Alice Spring.

På vejen var Dorthea og jeg lige inde og bade i varme kiler i Bitter Spring.

Nå ingen camping og ingen forbindelse til omverdenen – men en lille plads ved siden af hovedvejen, hvor vi har slået lejr for natten, hvis vi ellers kan sove for alle de road trains (lastbiler med op til 3 hængere efter hovedvognen) , der kører forbi på vejen.

11/10

Frisk morgendukkert – så er dagen ligesom i gang. Bager og købmand havde lukket, så det var sparsomt med morgenmad.

Vi kørte en morgentur op til Ubirr, som ligger lige uden for Arnhemland. Guiden i går havde anbefalet, at vi kørte op til disse hulemalerier også. Men der var ikke så meget at se på, som vi havde troet. Vi kørte tilbage efter godt en time. Da vi havde god tid i dag syd på, tog vi lige en afstikker ind til Nourlangle – et flot sted med mange hulemalerier (ikke så gamle som i går) og et rigtigt flot udsigtspunkt. Vi var omgivet af klipper på tre af siderne, så varmen kunne rigtig forblive derinde. Vi målte 41,5° - så behøver det heller ikke blive varmere.

Efter dette dejlige besøg gik turen videre til Lodge Cooinda som ligger lige ved siden af Yellow Water. Her har vi lige en enkelt overnatning inden vi skal ud og sejle i morgen tidlig.

10/10

Welcome to Arnhemland.

Efter godt ½ times kørsel i bus med aircondition ankom vi til Arnhemland. Et område lige nord for Kakadu Nationalpark, som aboriginerne fik overdraget i 1931. Der skal ansøges specielt om at komme ind, hvis man ikke er med et selskab. Vi var en busfuld på 14 personer. Da vi kørte over floden ind til Arnhemland vogtede en krodille. Vi kørte ind til Injalak Arts and Culture Centre. Her så vi nogle aboriginere sidde og male og flette. Det er et non profit center. Vi var inde og se alle de mange ting de havde lavet og som de solgte af. Vi købte et stykke stof, der var malet på – krokodille og lidt andet. Det kan hænges op som billede når vi kommer hjem. Da vi kørte lidt rundt i byen kunne vi se lidt af den måde aboriginerne lever på. En lidt anden kultur end den vi er vandt til.

Herefter kørte vi videre, ad meget dårlige veje, ud til en stort bjerg, hvor der var hulemalerier, som er 20 tusinde år gamle. Vi havde fået en aboriginsk guide med fra centret.

Vi skulle klatre op på toppen så vi havde fyldt rigeligt op med vand. Guiden fortalte, at disse hulemalerier var malet af hans forfædre. Han viste malerierne meget stolt frem.

Det er svært at beskrive alle disse malerier – de skal ses (se billederne)

Efter at have vandret et par timer oppe på bjerget, var der frokost, som chaufføren havde gået op med. Efter frokost fortsatte vi med at se hulemalerier. Og til sidst kom vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se ud over byen og en sø, hvor der lever saltvands krokodiller.

Da vi kom ned fra bjerget stod chaufføren med en frossen sammenrullet klud til hver. Det var også tiltrængt efter at gået rundt i 40° oppe mellem klipperne.

Det er en turistattraktion, som nok ikke ville være helt efter reglerne i Danmark. Vi vandrede på klipper uden afskærmning og vi klatrede på steder, der ikke var helt ufarlige. Men sjovt var det.

Og så hjem i poolen.

9/10

Farvel til Darwin og goddag til Kakadu Nationalpark.

En lille køretur på godt 200 km. Jeg kørte indtil indgangen til nationalparken, hvorefter Ulla tog over. Vi havde ventet os en del af turen gennem parken, og havde derfor håbet at kunne sidde og nyde det. Men nej, det var en kedelig vej uden noget at se på. Vi er ankommet til Jabiru – den østlige del af parken. Herfra skal vi på bustur i morgen ind og se aboriginernes eget ’land’. Arnhemland.

Jabiru er en lille by med en sø og en butik.

8/10

Så var det markedsdags i dag. Men allerførst blev formiddagen brugt til læsning og lidt regning – så er Dorthea undervist i denne uge.

Sidst på formiddagen kørte vi en tur ud til East Point. Et dejligt område med flade klipper helt ud til vandet. Her blev frokosten også indtaget ved borde og bænke med udsigt ud over vandet. Og herfra videre til den store lystbådehavn, hvor den ene store yacht efter den anden lå side om side. Det blev til en rundtur – dog uden vi bød på nogen. Sidst på eftermiddagen kørte vi mod det store marked. Mindil Beach Sunsetmarket. Et marked, der er åben torsdag og søndag fra sidst på eftermiddagen og fem timer frem. Der var masser af boder lige fra lædervarer over smykker og tøj og til en masse mad boder. Markedet ligger ud til en dejlig strand og her så vi en dejlig solnedgang. Men grundet de farlige fisk og krokodiller var der ingen der var i vandet.

Og så investerede jeg i en cowboyhat og Ulla i en damehat. De skal skygge for den varme sol resten af turen.

7/10

En lidt afslappet dag og dog en oplevelse.

Tog os rigtig god til morgenmad hvorefter vi kørte ud til Window on the Wetland. Her skulle der være en god udsigt ud over et sumpområde – det var nu mest udtørret. På visitor centret havde vi set en reklame for en krokodille-cruises-tur. Stedet lå meget langt ude. Først en rimelig god vej, så en meget smal vej og til sidst fem km. på grusvej. Vi var flere gange i tvivl om det var det rigtige sted – men det var det. Efter en frokost og klokken blev 1 pm. så var der afgang med en aluminiumsbåd ud på Adelaide River. Allerede fra starten var der krokodiller. At se dem springe så højt op af vandet efter en lille luns kød – det er imponerende og flot. Der var mange krokodiller og meget fantastisk at se. (se billeder) Til sidst kom vi frem til en meget stor krokodille, en 90årig han på over 4.5 m. – han var STOR og havde et kæmpe hoved. Vi var også nær ved en krokodille rede.

Undervejs så vi også rovfugle. Guiden kastede små kødstykker ud til dem og de dykkede ned og fangede dem inden de ramte vandet. Flot at se.

Efter denne fantastiske tur var vi lige en tur ude ved Fogg Dam. Et meget stort vådområde.

Ingen af os blev til krokodilleføde, så efter en dejlig oplevelse to vi hjem og i poolen.

6/10

En nat med regn – den første regn i ca. tre uger.

I dag blev det til en slentretur gennem Darwins gader. En enkelt botanisk have blev også beset. Vi fik bestilt to ture til senere brug – vender tilbage til dem senere. Nede ved havnen er der et inddæmmet område, hvor der kan bades. Ude ved stranden (havet) kan der ikke bades grundet krokodiller og box jellyfish. Men så er det da godt, man kan skabe nogle kunstige bølger så det minder om havet.

Ude for enden af en lang mole har man etableret en masse restauranter og andre spisesteder. Men vi valgte dog at køre tilbage til campingpladsen til aftensmad.

Billedet er fra Christ Church Cathedral.

5/10

Jo det blev en rigtig varm nat. Har også læst i en guide-bog, at dele af parken er regnskov, så der er meget fugtigt. Vi skulle lige se det sidste i parken i dag. Først ud til Tolmer Falls – flot kløft – desværre solen lige i mod. Så vi kørte videre til Wangi Falls, hvor vi spiste morgenmad. Og så var det ellers en tur i ’poolen’. Både det ene og det andet vandfald var vi inde under – 4 timer i alt. Som det fremgår af et af billederne var der krokodiller i vandet. Men som en guide sagde til os – så kan man godt kende forskel på saltvands- og ferskvands krokodiller. Ferskvands krokodiller svømmer væk fra en mens saltvands krokodiller svømmer hen til en.

Efter en dejlig formiddag gik turen tilbage til Tolmer Falls, hvor vi gik en rundtur på afmærket sti, men vi så ikke alle afmærkninger, men fandt dog rundt alligevel. Nu var det bedre at se udsigten og det var flot. Til sidst i parken så vi en masse termit-boer. Termite Mounds. En masse termit-boer inden for lille areal. De er aflange og står syd/nord. Så er der hele tiden en af siderne i skygge og termitterne kan bedre holde en konstant temperatur.

Nu gik turen nordpå. Vi har gjort et hold 25 km. syd for Darwin på en camping.

Vi er nu kun ca. 900 km. fra ækvator – har jeg læst i en guide-bog.

4/10

Afrejse og nordpå. Det blev til den helt store kløft- og badedag. Vandfald som ikke var udtørret – endelig.

Vi kørte først op til Leliyn (Edith falls) – det nordlige af Katherine Gorge. Her tog vi alle tre os en dukkert – men det var ikke helt nok for mig. Jeg skulle lige udfordre mig selv, så jeg svømmede lige over til vandfaldet (som kan ses på et af billederne). Det var herligt.

Så gik turen videre op til Florence Falls, som ligger inde i Litchfield National Park. Her var der mange klipper men også et par vandfald, som ses på billederne. En svømmetur under et af vandfaldene blev det også til. Men hvis man er stille for længe i vandet bider de små fisk.

Sidst men ikke mindst kørte vi ud til Buley Rockhole. Her var der en masse små klippesøer, hvor Dorthea og jeg også var ude at bade. Dejligt svalende på en varm dag.

På vejen fra Leliyn og videre var vi vidende til en skovbrand. Håber den går ud af sig selv. Man kunne se rovfuglene kredse over området for at finde det der nu måtte være.

Overnatningen foretages midt inde i nationalparken, hvor der lige er plads til autocamperen. Ingen forbindelse til omverdenen – det er lidt underligt. Men varme har vi nok af med lidt over 25° - det bliver en varm nat.

3/10

Så kom vi til vores sidste dag i Katherine. Formiddagen brugt til ren afslapning. Omkring middag kørte vi ud til Cutta Cutta Caves. En grotte, som skulle være dannet før dinosaurerne fortalte guiden. Som altid er disse grotter imponerende flotte. Grotten var meget fugtig og da temperaturen nemt kan komme op over 30° var der meget varmt.

Så ’hjem’ til campingpladsen og en tur i poolen. Hjem – vi er ved at nænne os til at vi faktisk kører i vores hjem – autocamper.

Og så har vi haft gæster i aften – et andet dansk par som også har fundet vej til Katherine.

2/10

En morgen hvor vi har sovet lidt længere end normalt – men solen står jo også op lidt senere.

Dagen er gået med et besøg i Nitmiluk National Park. Her nåede vi ind til ca. halv elleve. Vi besluttede hurtigt at booke en sejltur – men den næste tur gik først kl. 14. Ventetiden blev brugt til en klatretur op til Barrawei Lookout. En klatretur på ca. ½ time hver vej. På toppen var der en fantastisk udsigt ud over en del at Katherine Gorge.

Så lige ned igen og en hurtig frokost og få tanket op med vand inden sejladsen skulle i gang. En to-timers sejlads ind i Katherine Gorge. Brochure og andet har fortalt, at det skulle være flot. Og jeg skal lige love for det var flot. At sejle et par timer ind mellem alle disse lodrette klipper, og ind i mellem små grotte-huler helt nede ved vandoverfladen – det er bare flot. På grund af årstiden og lavvande kunne vi ikke sejle hele vejen så vi sejlede med tre både og måtte gå der, hvor det var lavvande. Ved et af stoppene så vi nogle ’helleristninger’ eller ’hulemalerier’, som er lavet af aboriginerne for mange år siden.

På vej tilbage fra nationalparken kørte vi lige forbi Knotts Crossing. Den oprindelige flodovergang. Her fik Dorthea og jeg lige en dukkert.

1/10

Så kom vi til Katherine. En by 300 km. fra det nordligste af Australien.

Vi fandt en campingplads i formiddags – lidt for tidlig syntes campingværten – men det gik. Så har den ellers stået på tøjvask, indkøb og afslapning. Her sidst på dagen tog vi lige en spadseretur ind til en af de varme kilder – Katherine Hotsprings.

30/9

Op klokken 5 og en dejlig morgentur ved floden, vi har overnattet ved. Solen var ved at stå op. Natten har heldigvis ikke været så varm. Tog videre op ad formiddagen. Østpå mod Katherine. Vi gjorde lige et lille stop i Timber Creek – ikke det store at se. To ting så vi – Escarpment Lookout Walk (mindes monument fra 2. verdenskrig) og Joe Creek Walk (en rundtur langt inde i en kløft i 40° varme) Vi har nu forladt Western Australia og kørt ind i Northern Territory. Dermed har vi også sat tiden 1½ time frem. Så passer tiden bedre med de lyse timer. I går blev det mørkt halv seks og i dag kvart over syv. Det passer bedre.

Vi har fundet en rast ca. 100 km. fra Katherine.

29/9

Tidlig op. Campingstolen ned til vandet og nyde den dejlige morgenudsigt. Så morgenmad og pakke sammen og ind til byen. En tur på visitor centre, hvor vi fik at vide, at de fleste vandfald i Kimberly er udtørret – øv. Vi kører mod Lake Argyle. Et par timer før den store sejlads. Så vi nød varmen i ventetiden.

Vi havde booket en sejltur på 4½ time på Lake Argyle. Eftermiddag og solnedgang. Det var en fantastisk sejltur mellem alle mulige klipper. Det er en oplevelse man bør unde sig selv. Man ser den ene klippe efter den anden og hvor er det smukt at sejle ind mellem. Når eftermiddagen går på hæld og solen er ved at gå ned, er der fælles badning. Vanden er ikke koldt – dejligt - og så blev der kastet øl ud til os – en oplevelse i Lake Argyle. Dorthea og jeg fik en ordentlig svømmetur. Og sikke en solnedgang og flotte motiver – se billeder.

Og sidst men ikke mindst endnu en overnatning uden for telefon signal.

28/9

En nat uden nogen forbindelse, hverken internet eller telefon.

Da vi nu er kommet så østligt i det vestlige Australien, står solen meget tidligt op og går meget tidligt ned. Jeg havde besluttet mig for at stå tideligt op og gå en tur. En del af turen foregik nede i en flodseng. Det er mange forskellige formationer vandet har lavet i bunden af sådan en flod. Og som så mange andre floder var den udtørret.

Vi kørte ind til Kununurra og spiste morgenmad ved et grønt område ned til vandet. En fantastisk udsigt at spise morgenmad til. Ellers er dagen i dag budt på en tur ind i Mirima N.P også kaldet mini Bungle Bungle. Det var nogle ret specielle klippeformationer, som lignede hatte. Efter en flot rundtur var vi oppe og se Kelly Knob’s Lookout. Der skulle klatres en del (Dorthea sagde flere gange; Nu gir’ jeg op) og det var lige midt i middagsheden med næsten 40°, så det var en anelse varmt. Dagen blev afsluttet med en tur i poolen. Og så ikke at forglemme en flot solnedgang igen.

Og så havde vi lige glemt, at det var national helligdag. Dronningen har fødselsdag.

27/9

Endnu en dag, hvor camperen ruller fra kl. 6. Efter 650 km. er vi nu lige uden for Kununurra. Efter en lang køretur ville vi lige dyppe os i The Grotto. Et sted hvor der normalt er vand. Linket viser hvordan det kunne havde set ud. En svømmetur ville være dejlig. Men nej – forgæves – alt er udtørret. Det er meget tørt og udtørret heroppe nordpå. Vi ville egentlig have været en tur inde i Kimberley – kan kun komme dertil med en 4W. Men det er alt for tørt og jeg tror, at de fleste floder og vandløb er udtørret, som de har været hele vejen i dag. Jeg tror den bedste tid på året er i slutningen af april og først i maj når regntiden er forbi.

26/9

En lille køretur på ca. 500 km. blev det til i dag.

På vejen kørte vi gennem Fitzroy Crossing, hvor vi tog en afstikker ud til Geikie Gorge National Park. Vi havde planlagt, at vi kunne nå en sejltur kl. 16. Vi var i god tid, så vi nåede en lille rund gåtur ind mellem nogle klipper.

Sejlturen bød på en times rundsejling, hvor vi havde klipper skiftevis på begge sider. Det var en oplevelse at sidde i båden og se på alle disse høje klipper. En ferskvands krokodille lå på en klippe og solede sig – men den er jo efter sigende ikke farlig.

24/9

I dag har det været store perledag. Vi stod tidlig op og lejede en 4W (fire-hjuls-trækker) og kørte de 40 km. ud til Willie Creek. En perlefarm midt ude i out-back. Man kan kun komme dertil med en 4W. Her havde vi 1½ time inden vi skulle på en guide tur. Det var dejligt at side ved vandet og bare nyde stilheden. Guide turen bestod i tre kvarters fortælling om, hvordan de satte en lille rund kugle ind i østersen og hvordan østersen indkapslede den så den til sidst blev til en perle. Når perlen havde siddet i østersen i ca. to år udskiftede de den med en ’snydeperle’ af samme størrelse og satte den ind igen. Derved troede østersen, det var den samme perle og fortsatte med at forsegle den. De største perler har siddet i østersen i ca. ti år. Men det er ganske få, der når så langt. Bagefter var vi ude på en sejltur, der hvor de har østerserne – ca. 5000.

Billedet af Ulla – en lidt dyr perlekæde. Den kan erhverves af den nette sum af $100.000 – jeg valgte, det ikke skulle være den, Ulla skulle have, men en anden, som passer bedre til budgettet. Dorthea fik et par øreringe.

Efter en dejlig tur kørte vi tilbage til Broome. Dejlig fornemmelse at kunne køre på grusveje. Inden vi afleverede bilen, var vi ude og se – efter sigende – et forstenet fodaftryk fra en dinosaurer. Dette er kun efterligninger – de rigtige skulle ligge ca. 20 meter ude i vandet. Men det var nu klipperne, jeg var mest interesseret i. Det var imponerende med alle disse klipper næsten lige op og ned af Cable Beach.

23/9

En dag med lidt startvanskeligheder. Vi var løbet tør for strøm til bilens motor, så vi kunne ikke starte. Heldigvis var der en anden på rastepladsen, der ville hjælpe med at ringe til ’autocare’ eller hvad det nu hedder. Efter to timer var vi igen køreklar. Jeg husker lige en anden gang, at strøm fra bilens batteri kun må bruges når motoren er i gang – og ikke til aircondition om aftenen (men det var nu meget varmt).

Det blev til en lidt anderledes dag – men alligevel. Vi fik badet i Cable Beach – meget forfriskende. Og igen set solnedgang. Der er mange der tropper op, når solen er ved at gå ned.

22/9

Efter godt 600 km. kørsel ud ad lige veje og uden at se andet end små buske, køer og en enkelt kænguru er vi nu ankommet til Broome. Dagens billede er en solnedgang ud over Cable Beach, hvor solen er gået ned. Vi nåede i dag op på de magiske 40°. Så behøver det heller ikke blive varmere. Vi har svedt tran. Temperaturen er her kl. 21 stadig 23°.

21/9

38,5°

Enten følger varmen os eller også følger vi varmen. Nå men vi har aircondition i autocamperen. Turen gik ud af Karijini National Park det sidste stykke, hvor der var flotte klipper langs vejen.

Turen er nu gået nordpå til Port Hedland, hvor vi har ’nødlandet’. Vores køleskab virkede ikke så godt så vi skulle lige have lidt hjælp af et strømstik. En tur rundt i byen – ikke så meget at se på så vi fortsætter nordpå i morgen. Dog har Dorthea og jeg badet i swimmingpoolen.

Vi kunne ikke bade ved stranden – de påstår, at der er krokodiller i vandet. Men som billedet viser har Dorthea nedlangt den, der var. Og selv om træerne ikke gror op i himlen så gror de ude i vandet som billedet viser.

19/9

Dagen i dag har stået i natur oplevelsens tegn. Vi havde købt en 4-hjuls-trækker-tur ind i Karijini National Park. (vandfaldende i linket er nok taget på en anden årstid) Vi blev hentet halv otte og kørte i fem kvarter inden vi nåede Oxer Lookout. Fantastisk kløft- og klippe formation – se billederne. Herefter gik turen videre til Hancock, hvor der ligeledes var flotte kløfter og klipper. Helt fantastisk at stå og se naturen fra den side. Håber billederne taler for sig selv. Vi tog næste udsigtspunkt ved Joffre Gorge. Flot udsigt over kløften. Her kan man gå ned i kløften og bade – måske i morgen. Og lige en kløft mere inden frokost – Knox Gorge – også rigtig flot. Frokosten blev indtaget ved Circular Pool, hvor der også var en flot udsigt. En afslutning på dagen bød på en badetur i Dales Gorge. En rigtig god afslutning på dagen. Vanden var dejligt afkølende og der var vandfald, som man kunne svømme hen under. Pragtfuldt. Ud over de flotte kløfter var der en masse smukke blomster.

Vi er nu alle godt trætte.

Gruppen var internationalt sammensat. To fra Belgien, en fra Østrig, tre fra Danmark og en Australsk guide.

Det kan anbefales at købe en guidet tur, da der flere steder kræves en 4-hjuls-trækker. En dyr tur – men pengene værd. Jeg tror ikke vores autocamper ville kunne klare det. Dog er der flere og flere veje, der bliver asfalteret.

Godt det har været lidt overskyet i dag så det ikke har været så varmt og guiden fortalte, at billeder faktisk bliver bedre når det er lidt overskyet.

18/9

Så blev det til store køredag i dag. I alt 615 km. Afrejse fra Coral Bay 5.45

Det var noget af et anderledes landskab vi kørte igennem østpå. Vi så en del mindre bjerge, som vi kørte ind mellem. I dag nåede temperaturen op på 37°. Ikke alarmerende men dog alligevel varmt. Noget af varmen kunne vi have brugt i Perth. Vi er nu ankommet til Tom Price.

17/9

Det var så vores sidste dag i Coral Bay. Et område med tre campingpladser, butik og informations center samt flotte solnedgange – ikke mindst i aften.

Vi har taget vores sidste snorkeltur for denne gang. Der findes faktisk mange flotte koraller lige lidt ude i vandet fra stranden. I morgen er det tidlig op (lidt efter I går i seng i DK) og så er det igen de Australske landeveje, der kalder – vi forventer at være godt 500 km. østpå i morgen aften.

16/9

I dag sejlede vi ud med en båd for at se på nogle af havets gemmer. Første gang var et lille stykke ude. Her stoppede båden og vi kunne (iført våddragt, svømmefødder, snorkelmaske og snorkel) springe/kravle ned i vandet og snorkle hen til korallerne. Dorthea fik lidt hjælp til turen og Ulla klarede det helt fint selv. Men nej – jeg druknede ikke men fik intet set.

Så sejlede vi lidt længere ud og her var der delfiner. Og der var hvaler, som legede helt vildt. Det var noget af et syn. Og et par søkøer var der også og sidst men ikke mindst en havskildpadde.

Efter alle disse havdyr skulle vi svømme med Manta rays. En stor fisk, som svømmer stærkt. En oplevelse at svømme med sådan en stor fisk.

Sidst på turen skulle vi i vandet igen for at se på andre koraller. Her havde jeg endelig lært det med at snorkle. Og det var virkelig flot. Alle de koraller og fisk mellem hinanden – det er en oplevelse. En masse undervandsfoto som først bliver fremkaldt når vi kommer hjem.

Det eneste vi mangler her på campingpladsen er et koldt bad. I den varme hane er det meget varmt og i den kolde hane er det varmt.

Her kl. 23 har vi stadig 26°

15/9

Første dag i dag hvor vi ikke kører i autocamperen. Det er dejligt bare at kunne nyde og slappe af. Dorthea og jeg har for første gang snorklet. Det var noget af en oplevelse. Ulla og jeg har masker med styrke så vi rigtig kan se nede i vandet. Det er flot med alle de koraller og fisk i alle mulige farver. Vi kunne gå ud til korallerne direkte fra strandkanten.

Dagen blev afsluttet med en fantastisk solnedgang.

14/9

Formiddagen brugt på proviantering og få lavet mine briller, som var gået i stykker for en uges tid siden. På vej nordpå tog vi lige en afstikker til vestkysten igen for at se blowholes. Det er hvor vandet presses ind mod klipperne og ind under klipperne og der er et hul i klippen længere inde mod land, så springer vandet op fra disse huller. Et enestående syn og specielt i dag, hvor det blæser en hel del.

Turen er fortsat nordpå til Coral Bay.

13/9

Vi besluttede i går, at vi ville en tur tilbage til Monkey Mia og se delfinerne en gang til. Det blev til en formiddag. Vi mødte en familie fra Melburne, som vi måske skal besøge til næste år, når vi kommer forbi. Vi er nu kørt nordpå til Carnarvon, hvor vi overnatter på øen Babbage Island.

12/9

Så nåede vi Monkey Mia. Et delfincenter. Der var otte delfiner der kom helt ind til stranden for at blive fodret. Et stort dyr, der bare flyder smidigt gennem vandet. Dorthea og Ulla prøvede at fodre dem. Et meget turistpræget sted. Ellers bare en slentretur i Monkey Mia Beach.

Vi overnattede lidt uden for på en rasteplads med udsigt ud over vandet.

11/9

Så har vi forladt Kalbarri men lige inden var vi endnu engang ude og se på det brusende hav. På vej videre gjorde vi holdt ved Ross Graham – endnu flere klipper. Og en lille gåtur ned til floden. Rigtigt fredfyldt. Og en tysk familie fandt også samme sted.

Herefter er turen gået nordpå ad lange lige veje. På vejen nordpå gjorde vi holdt ved Stromatolites.

Vi er nu i Denham, 25 km. fra Monkey Mia.

10/9

Fra morgenstunden så vi lige nogle pelikaner blive fodret men ellers har dagen stået på udsigt ud over klipper inde i Kalbarri National Park. Z- Bend og Nature’s Window. Ude ved Z Bend var vi lige en tur nede ved floden. En klatring på klipper. Lidt spændende for Dorthea. En tur på mindst 40 km. på en meget humpet grusvej. Dagen afsluttet i en papegøjefarm.

9/9

Ud over en gang tøjvask er dagen gået med at se klippe formationer. Hele den vestlige del af Kalbarri nationalpark er store flotte klipper ud mod havet. Ud over alle klipperne er det stormombruste hav helt fantastisk. Det er en kæmpe kraft vandet slår ind mod kysten på. Man forstår godt, at vandet kan forme disse klipper. Dagen blev afsluttet med en tur i poolen.

Vi havde fået at vide i går at strømmen ville være slukket fra 8-18 men da vi kom tilbage til campingpladsen var strømmen stadig slukket og først vil komme igen i morgen aften – dette skyldes en skovbrand. Godt vi har strøm i autocamperen. Og at det ikke længere er for koldt om natten uden varmen tændt. I dag har temperaturen ligget omkring 27° hele dagen. Så nu er foråret kommet til Australien ☺

8/9

Dejlig morgen med havudsigt og 21°. Vi nåede i løbet af dagen op over 30°, så nu er vi ved at være oppe ved varmen.

Vi er nu kørt videre til Kalbarri.

7/9

Efter en god nats søvn og veludhvilet er turen nu gået videre nord for Perth og op langs vestkysten.

Efter vi havde sluppet Perth kom det storslåede landskab frem. Der var buske så langt øjet rakte. Der var bare buske og buske og lange lige landeveje. Fascinerende men også søvndyssende. Et stykke op ad kysten dukkede en sandbanke op. Fra vejen lignede det Råbjerg Mile i Nordjylland. Men ved nærme øjesyn og en klatretur på sandet, viste det sig at være mange gange større.

Vi fortsatte op til Pinnacles – kalkstens formationer som naturen har dannet gennem mange år. En flot oplevelse.

Efter yderligere en del kilometers kørsel har vi nu fundet en dejlig rasteplads med rigtig god udsigt til havet. Og ikke mindst en fantastisk solnedgang.

6/9

Vi fandt ingen campingplads så det var en kold overnatning på en parkeringsplads i Leda. 7°.

Vi var en tur inde omkring Fremantle og var inde og se Fremantle Market – et besøg værd. Nu er turen gået videre langs kysten til Quinns Rock lidt nord for Perth. Gennem Ullas arbejde har vi fået kontakt til Victor og Ammor. Victor er på arbejde 2½ times flyvetur nordpå nær Port Hedland, så det var bare Ammor der var hjemme. Ammor ringede til Karen (en dansk pige med australsk familie) som vi besøgte. Ca. 80 km. køretur. Vi overnattede hos Ammor. En noget anderledes dag end vi havde ventet.

5/9

Vi begyndte dagen med morgenmad ude ved Bunkers Beach (Bay). Efter en dejlig morgenmad var vi en tur ude på de mange klipper. Dorthea synes det var sjovt at kravle på alle klipperne. Der var rigtig mange og et flot syn.

Vi mødte et australsk/tysk par, som fortalte, at der skulle være hvaler ude i Bunkers Bay. Vi så og så og så men så ingen hvaler. Paret vi mødte kunde godt se dem påstod de. Ja ja jeg ser nok nogen senere.

På vej videre var vi en tur ude på molen Busselton Jetty. En 1,9 km. lang mole, hvor man med lidt held også skulle kunne se delfiner – men nej heller ikke dem så vi.

Herefter gik turen videre nordpå.

4/9 2015

Så blev det tid for et besøg i en grotte – Mammoth Cave. Uden guide hvor vi selv gik rundt.

Og et chokoladested blev det også til – umm og naturligvis var vi på et par vingårde for prøvesmagning. Kun prøvesmagning – prisen var lidt pebret.

Desværre var det også regn i dag ellers skulle vi have været ud og se om man kunne se hvaler.

3/9 2015

Efter en kold nat ned til 4° (vi skulle nok have blevet i Dubai med 32° om natten) var vi lige en tur ned til Mandalay Beach (se billeder)

Det var helt fantastisk med de store bølger og skumsprøjt. Og så den store klippe der ligger lidt ude. Vi så ikke noget skibsvrag, som der ellers skulle ligge et stykke ude i havet. Dorthea og jeg var lige ude i bølgerne for at kunne sige, at vi havde badet i ’ishavet’. Den næste sydlige destination er sydpolen.

Jeg kunne have været på stranden hele dagen, hvis det ikke var for at vi skulle videre. Ulla siger der kommer andre lignende strande og seværdigheder – så det må jeg jo så tro på.

Efter vandet var vi oppe i 411 meters højde og se ud over et stort skovareal. Så nu har Dorthea fået sin idrætstime.

2/9 2015

En forgæves tur, hvor vi næste næsten var ude ved nogle klipper lidt uden for Albany. Der var lukket pga. et eller andet – desværre. Så vi tog en tur til Denmark og Bornholm – to steder i det sysvestlige Australien. Og så en trætopklatring. Vi var oppe at gå i 40 meters højde inde i skoven – en speciel oplevelse.

1/9 2015

I dag tager jeg hul på min 13-års opsparet ferie!

Så fik vi endelig hentet autocamperen og for første gang kørt i en bil med rattet i højre side. Det er lidt ubehageligt at køre i venstre side når man nu en gang er vandt til at det foregår i højre side.

Men varmt er det ikke. Her til aften er det 8°.

31/8 2015

Så er der gået et par dage i Perth med bla. en tur i Kings Park og slentreture gennem den centrale del af Perth. Det har ikke været varmt. Mellem 13°-17° og lidt regn.

Nu er vi ved at være klar til at drage ud på de australske veje - i venstre side. Fra i morgen går det løs.

Desværre er der rigtig dårlig internet her på hotellet så det bliver begrænset hvad jeg kan uploade.

30/8 2015

Ren afslapning – vi skal lige finde ud af, hvor vi er landet. En tur i Kings Park blev det da til.

29/8 2015

Så er vi landet på den anden side af jordkloden, og det er lidt underligt eller meget måske endda meget underligt.

Turen herned gik godt, ja man kan undre sig over, at sådan nogle store maskiner kan komme op i luften, men også denne gang klarede de det.

Fra Kastrup gik turen til Dubai (6½ time), hvor vi havde ca. tre timer inden turen gik videre til Perth (10½ time).

Trætheden melder sig. Vi har lige et par timer, vi skal ha' indhentet. Så godnat.

28/8 2015

Ni måneders jordomrejse er nu begyndt.