Fiji

 

Australien New Zealand Fiji USA

 

ONCE in a lifetime

 

Mod fjerne himmelstrøg

Rejsebeskrivelse Fiji

Links:

Hotel

Experiences

Opdateret 2/6-16

14/4

Farvel til Fiji og goddag til USA.

En pæn lang gåtur her til morgen med kun lidt regn. Ellers har det holdt tørvejr hele dagen men dog overskyet. Da vi næsten var færdig med at pakke kom havemanden Makai og sang en farvelsang for os – rørende.

Vi fik tjekket ud kl. 12 fra resortet – Uprising og har bare gået rundt de sidste 3½ time inden bilen hentede os og kørte til Nadi lufthavn. Lidt andet vejr end da vi kom for ti dage siden. Vi fandt ud af, at resortet skulle fejre 40 års jubilæum i morgen, men da er vi jo rejst. Personalet har flettet palmeblade til dekoration til i morgen. Dorthea fik også lov at flette.

Vi fik sagt farvel til personalet.

Vi forlader nu det land, hvor mænd går med nederdel, man laver mad i en hangi og alle går rundt og siger vinaka og Bula.

Ti dage på Fiji med blandede oplevelser og alt for meget regn.

Nu venter der os en flyvetur – LA fly - på knap 11 timer inden vi lander i LA.

Vi har nu passeret datolinjen og har skruet uret et døgn tilbage, så vi nu igen har den 14. april. Vi fløj fra Fiji kl. 21.40 den 14. og lander i LA kl. 13.30 den 14.

13/4

Sidste hele dag på Fiji.

Her på Fiji kan det godt blive varmt også om natten. Vi havde en af disse meget varme og fugtige nætter her i nat. Fuldstændig svedig vågner vi tidlig her til morgen. Lige blevet lyst og jeg tænker på en lang gåtur. Men kun halvvejs over til nabo-resortet begynder det at regne, så det var i løb tilbage. En times tid senere prøvede jeg igen. Men igen kun halvvejs inden det begyndte at regne. Nu gad jeg ikke mere.

Ulla og Dorthea har besøgt poolen her i formiddag og vi har alle været i poolen og havet i eftermiddag. Det har regnet lidt ind i mellem. Vi har nydt en rigtig god middag her til aften – sidste aften.

Farvandet omkring Fiji er meget hajfyldt så det var godt vi ikke faldt over bord i går. Det kunne have blevet noget værre noget.

12/4

Snorkling og koraller.

I dag kom vores udflugtsdag. Vi blev hentet i bus halv ni og blev kørt over til nabo resortet. Her betalte vi lige de ti dollar for hver, som det koster at komme i land på den ø vi skulle ud til. Vi hoppede om bord på båden. En dejlig stille sejltur på knap en times tid. Der var nogen, der prøvede at fiske men der var ikke bid. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Efter veloverstået sejltur med Ocean & Island Excursions var der landgang på Yanuca. Her mødte vi en del Fiji-anske kvinder, der sad og solgte souvenirer. Vi fik en kort briefing og så var det ellers i vandet med alt udstyret på. Vi kunne gå lige fra stranden og ud til korallerne. Og sikke mange der var. Rigtig flotte og mange farver. Og så ikke at forglemme alle de mange fisk i alle mulige farver, der svømmede mellem korallerne. Stor oplevelse på lige fod med korallerne ud for Australiens kyst. Efter godt en times tid ville besætningen demonstrere, hvordan man hugger hul i en kokosnød og hvordan man ellers kan bruge kokosnøden. Endelig ville de vise os, hvordan man kommer op i et palmetræ. Det så helt vildt ud men også nemt. (billederne viser det)

Nu var det tid til kava ceremoni. Igen dette ’muddervand’ efter min vurdering. Det bliver lavet ud fra en tørret rodfrugt og efter sigende godt for alt lige fra stress og til ammende mødre. Jeg er ingen af delene, så jeg skulle ikke have noget i dag. Dorthea og Ulla smagte – de kunne vidst heller ikke lige det. Så blev der ellers serveret en lækker frokost. Bagefter blev vi underholdt med sang guitar fra besætningen. På Fiji overlevereres traditionerne gennem sang og kava ceremoni.

Til sidst var der lige tid til endnu en snorkling. Og nu var det blevet lavvandet. Nu kom vi godt nok tæt på korallerne. Og de var endnu flottere nu. De var nu så tætte på vandoverfladen, at man kun lige kunne svømme over dem. Man kunne sagtens røre ved dem, selvom man egentlig ikke må. Nu kunne man helt tydeligt se de flotte koraller i mange farver og alle fiskene.

Hjemturen er et kapitel for sig, som vi aldrig vil glemme. Det var ikke fordi det stormede men sikke nogle høje bølger. Selvom vi sad helt øverst oppe på båden kom der mega store bølger ind over båden. Vi blev alle våde og selv kaptajnen, der styrede, blev gennemblødt. Specielt når vi sejlede direkte mod bølgerne kom der meget vand i. På et tidspunkt vendte han sig om os og spurgte om vi ville have noget snorkeludstyr. Vi kom i havn og er nu blevet en oplevelse rigere.

11/4

Slapperdag.

I aftes var der ellers gang i baren. Fiji og New Zealand skulle spille rugby. Fiji vandt 21-7. Så der var gang i festlighederne. Ellers brugte vi i går aftes til at side ude på terrassen i det lune vejr. I dag har vi stort set ikke lavet noget andet end at slappe af i pool og havet. Men sådan er det jo på disse stillehavsøer. Vi ville egentlig have lejet en bil og kørt rundt på den ene ø, men det er vi blevet frarådet grundet de store oversvømmelser, der har været. Og vejene er meget dårlige med mange store huller i. I morgen satser vi på en heldags sejltur med snorkling fra en anden ø.

10/4

Solskinsmorgen.

Her til morgen skinnede solen og regnen var holdt op. En rigtig dejlig morgen. Lidt op af formiddagen kom der nogle skyer. Og generelt hele dagen har det vekslet mellem solskin og lidt overskyet. Her til aften er der lige kommet en byge. Men alt i alt en rigtig god dag. Og så var der speciel søndags-drinks. Dem skulle vi naturligvis smage som det også ses på billederne.

Både poolen og havet har været flittigt besøgt. Og lige en tur i hængekøjen er det også blevet til for mig. Det hele lige som man kunne forvente på en Stillehavs ø.

9/4

En lille udflugt.

Her til morgen har det igen regnet.

For at se lidt andet tog vi en tur ind til Suva – hovedstaden. En times bustur. På vejen ind til byen så vi en del, hvad vi vil kalde slum. Det var blikskure uden døre og vinduer i. Der var også rigtige huse langs vejen. Som vi kan se, så bruger man ikke husene så meget som vi gør. Der er rigtig mange mennesker, der opholder sig ude også selvom det regner meget. Inde i Suva var der et kæmpe marked med frugt, blomster og grønsager. Faktisk hele midten af Suva var der markeder. Vi så også et stort fiske marked med rigtig store fisk og mange krabber.

Og så alle de busser uden vinduer i – ikke noget man ser i Danmark.

Nede ved bussen fik vi at vide at den kørte om tyve minutter eller når den var fuld. Men selv tyve minutter var stadig et kvarter for tidligt. Godt vi ikke stolede på køreplanen.

De 3½ time vi inde i Suva regnede det heldigvis ikke. På resortet, hvor vi bor, havde regnet hele dagen. Og igen her til aften regner det stadig.

8/4

Regn og blæsende dag.

Fra morgenstunden har det regnet og blæst en hel del. På stranden er der skyllet en hel masse træ op – rigtig meget. Hele formiddagen har det været inde dag. Her ved middag har Dorthea været en tur i poolen. Og her i eftermiddag har jeg gået en lang tur langs vandet. Det er nu stilnet af og regnen holdt op.

7/4

Fiji-ansk aften.

Heldigvis var cyklonen ikke af den styrke som forudsagt. Så vi sov alle roligt. Og her til morgen er alle skodder fjernet igen. Det har regnet lidt i dag men ikke i de mængder, vi havde frygtet. Og poolen er blevet besøgt. Dorthea har været lidt sammen med en lille pige fra findland. Ellers er dagen gået med afslapning og nyde udsigten ud over havet gennem palme skoven.

Der er desværre en masse træ og plastik i vandet. Det stammer fra den nærliggende flod og noget som den har revet med sig.

Her til aften har vi været til Fiji-ansk aften. Der var mad lavet i en hangi. Rodfrugter, kylling og gris og lidt andet. Her fik vi, hvad vi kunne spise og lidt til. Midt på aftenen var der dans op opvisning af nogle fra Fiji. Både herre og damer blev budt op så Dorthea var med ude at danse. Og da der kom en ung smuk Fiji-pige og bød mig op, kunne jeg ikke sige nej, så jeg måtte også med ud at danse. Ud over publikums dansene var der mange andre danse, der blev optrådt med. Og til sidst var der et gigantisk fakkel optræden. Rigtig flot.

Aftenens afslutning var kava. En drik der nærmest smager af muddervand. Ikke specielt noget for mig, men nu har jeg smagt det.

De kommende dage skulle blive normalt Fiji vejr.

6/4

Første rigtige dag på Fiji.

En dejlig nat i en dejlig seng. Luksus i forhold til de sidste syv måneder. Lidt regn her til morgen, men hvad når morgenmaden står klar inde i restauranten. Ellers har det været tørvejr en stor del af dagen her ind til kl. 16. Vi har alle tre nået at være i poolen, men ikke i havet endnu. Vi har også gået ind til byen og tilbage – lille halv times tid uden regn. Lige nu er personalet i gang med at stormsikre alle vinduer på hele resortet. Der er kommet en ny vejrmelding. Den siger, at der i nat vil passere en cyklon kategori 3 med vindhastigheder op til 160 km/t. De forventer ca. 200 mm. regn i nat. Cyklonen vil passere mellem kl. 3 og 8 i morgen tidlig. De sidste 72 timer har udsatte steder fået op til 800 mm. regn. Jeg kan se, at nu samtlige vinduer i resortet forseglet. De forventer at alle floder løber over og fraråder at man nærmer sig dem. Lufthavns området er delvist afspærret og enkelte fly er aflyst allerede nu.

Men vi har stadig over en uge tilbage. Vi følger situationen nøje. Vi er glade for, at det er her vi er og ikke et tilfældigt hotel i Nadi.

Så får vi også den oplevelse.

5/4

Forfærdelig biltur og efterfølgende bad under palmerne.

En ganske god nats søvn trods lidt primitivt værelse. Her til morgen var det holdt op med at regne og solen skinnede også en lille smule. Vi spurgte til om vejene var åbne men det var de ikke endnu. Hele formiddagen har solen skinnet og det har været dejligt varmt. Vi fik receptionen til at finde ud af hvordan vejene var sydpå. De var faktisk blevet åbne og der blev bestilt en taxa og vi var af sted halv to om eftermiddagen. Så havde vi 140 km. foran os. Den bro der først blev åbnet i formiddags var der store huller i. Den havde været helt oversvømmet i går. Nadi, som vi kørte igennem, stod under vand i nat og var helt mudret i dag. Nu var vi godt i gang med turen. Det gik fint den første halvdel. Så var vejen spæret af vand fra overfyldt flod. Vi var ude at se på det – meget vand. Taxachaufføren var ikke meget for at køre over og nu begyndte det også at regne igen. Efter vi havde ventet i tre kvarter besluttede chaufføren alligevel at køre over. Det gik fint. Men nu var regnen og blæsten taget til. Det stormede helt vildt. Og regnen piskede ned. Der lå meget vand på vejene den sidste halvdel og til tider var det svært at se vejen for bare vand. Men vi nåede Pacific Harbour – trods regnen.

Vi blev vist hen til vores bongalow. Og billederne lyver ikke. Hold da op en hytte. Et kæmpe stort rum med rigelig plads. Med udgang lige ud til havet og lækker badetur – desværre mørkt og regn. Og et toilet lige udenfor men dog med tag på. Vi skyndte os over i den hyggelige tilhørende restaurant. Et dejligt sted at spise. Og sidst men ikke mindst var det tid til et bad. Men hvilket bad. Badet lå også udenfor i et særskilt rum. Men dette rum havde ikke tag på. Det var bad under åben himmel i silende regn og under palmetræerne. Helt fantastisk. Nu glæder vi os til at se det hele i dagslys og uden regn.

Efter sigende skulle det have været den største cyklon der var i februar og efterfølgende de største oversvømmelser nogensinde.

4/4

Forfærdelig ankomst.

Vi er nu landet på Fiji.

Men hov der mangler en kuffert. Der var kun to kufferter med flyet i stedet for tre. Der var ikke plads i flyet, så de ville eftersende de sidste kufferter i morgen. Nu må vi håbe – det er svigermors kuffert, der mangler.

Jeg kunne se, de kørte væk med en del kufferter og der i blandt den manglende kuffert.

Og hvilken entre. Det har regnet siden i går og hele dagen i dag. Forfærdeligt uvejr. Vejene sydpå er oversvømmet, så vi kan ikke komme ned til vores hotel. Mange mennesker har været i lufthavnen siden middag. Ingen busser kører sydpå. Vejene er oversvømmet. Himmel og hav står i et. Og det styrtregner. Rigtig mange mennesker er strandet i lufthavnen og må sover der.

Vi fik at vide, at der ligger ca. en meter vand på vejene sydpå. Ikke lige den entre jeg havde ventet.

Vi fik kontakt til en taxa-chaufør, som kunne fortælle at alle hoteller i omegnen var fuldt optaget grundet det dårlige vejr. Men heldigvis kendte han en, som kendte et sted, hvor der muligvis var et værelse. Det var der heldigvis – kun to senge. Men vi har et sted at sove. Nu må vi se i morgen. Uvejret kommer lige ovenpå en kæmpe cyklon Fiji havde for fjorten dage siden.

Men jeg skal da lige love for, at vi får oplevet noget – ikke det vi havde forventet men alligevel en oplevelse.